tirsdag den 25. februar 2014

Theresas dåbskage

Så har jeg vidst også trukket pinen længe nok ud og må indrømme, at det også efterhånden kribler i fingrene på mig for at vise vores lille piges dåbskage frem...

Vores tema for festen var ugler og sommerfugle og det afspejlede kagen selvfølgelig også:


Kagen bestod af lyse lagkagebunde og med fyld af brombærmousse og hvid chokolademousse smurt op med IMBC og overtrukket med Satin Ice fondant. Pynten er lavet af sugarpaste fra Panduro Hobby.


Min lille baby pige-ugle som sidder der og kigger ud af sin skal...

Og vores kagebord, som indebar langt færre hjemmelavede lækkerier end jeg ville have haft det, men alt i alt blev det nu ret godt med de indkøbte flødeboller fra Frellsen Chokolade og ikke mindst min mors hjemmebagte kransekagetoppe. Jeg skulle have haft hjemmelavede flødeboller og macrons, men tiden løb desværre fra mig og jeg måtte ty til nødløsningen...


De chokolade cupcakes jeg havde testet mig frem til blev pyntet med små ugler og havde en lækker lækker blåbærfrosting som topping (jeg glemmer aldrig hvordan jeg måtte styrte Aalborg rundt efter frysetørrede blåbær ugen op til dåben for så at finde dem i Metro og ugen efter var de i NETTO!)

Anyway opskriften på cupcakes'ne kommer i et separat indlæg, for dem skal i bestemt heller ikke snydes for... Et godt kagebord trods alt...

søndag den 23. februar 2014

Hvilket navn har i bestemt for jeres barn?

Et indlæg, som har været længe undervejs, men endelig kan jeg berette om vores lille datters barnedåb. Jeg undskylder på forhånd for et ret billedtungt indlæg.

Hun blev døbt d. 19/1 midt i snestormen 2014 og fik navnet Theresa Lillie Thorsen.

Dåbsritualet i den Katolske Kirke er anderledes end i Den Danske Folkekirke. Det første der sker er, at vi forældre, faddere og dåbsbarnet bliver mødt ved indgangen til kirken med ordene:
Hvilket navn har I bestemt for Jeres barn? Vi svarer: Theresa Lillie Thorsen.

Hvad ønsker I af Guds kirke? Vi svarer: At vort barn må blive døbt.

Præsten henvender sig til forældrene med følgende ord:

Når I nu ønsker dåben for Jeres barn, er I så klar over den forpligtelse, I påtager Jer, nemlig at I skal opdrage Theresa i troen, så det kan elske Gud og næsten, således som Kristus har lært os? Vi svarer: Ja, vi er. Herefter bliver fadderne spurgt om de vil hjælpe os med denne opgave, hvortil de svarer ja.

Theresa var ikke spor begejstret for at blive døbt. Hun skreg i vilden sky, men det var nok mest fordi hun var så træt!
Jeg synes der er så meget symbolik og nærvær i alt det jeg har mødt i den katolske kirke og et andet sted ceremonien skiller sig ud er ved at baby først får dåbskjolen på efter hun er blevet døbt, baby får et dåbslys, der kan følge hende gennem hele hendes liv og som bliver tændt ved store kirkelige begivenheder (konfirmation og vielse) og så blev hun løftet i vejret (lidt ligesom Simba i Løvernes Konge, da han bliver præsenteret for hele kongeriget), så alle i kirken kunne se hende og byde hende velkommen til menigheden.

Theresas ene fadder (hendes fars kusine) holder Theresas dåbslys
Theresa får sin dåbskjole på, som er den samme kjole, som hendes far og storebror blev døbt i.
I Skt. Mariæ Kirke i Aalborg er der en forholdsvis stor menighed og der var mindst lige så mange i kirken (hvis ikke flere) da Elias blev døbt. Vi følte os endnu en gang velkommen og faktisk er det lidt for dårligt, at vi ikke kommer i kirken mere end vi gør - det kunne sikkert give os en hel del nye bekendtskaber også...

Her er så vores ny-døbte lille pige i favnen på vores store præst, som forestod både vores vielse og Elias' dåb:


Da det var overstået i kirken, måtte vi tilbage til lejligheden efter dåbskagen, men den får i ikke at se endnu - den fortjener et indlæg for sig selv...

Vi sendte min svigerfar i forvejen til festlokalerne med nøglerne, så han kunne lukke alle ind og da vi så kom frem hoppede jeg i køkkenet med det samme for at gøre maden parat og velkomstdrinks.

Her blev jeg lige lokket ud af køkkenet for at skåle med:

Og mor har så ikke tabet et gram af sit barselsfedt endnu!

 Mens jeg (min mor og Theresas ene fadder) stod i køkkenet underholdt dåbsbarnet og farmand gæsterne

Tre generationer: Farfar, dejlige Theresa og Far
Maden kom på bordet. Vi havde lavet buffet af Høns i Asparges med tarteletter og rugbrød med kogt hamburgerryg og dertil hjemmelavet italiensk salat. Det faldt i god jord og alt imens folk spiste, kunne jeg lige liste mig til at tage et par billeder af hele herligheden.



De fleste af honeycomb kuglerne er købt i Ikea og et par stykker er fra Søstrene Grene (nogle jeg havde gemt fra min 30 års fødselsdag) Stjernerne, der hænger i baggrunden er også fra IKEA og er vidst oprindelig noget af det julepynt man kunne købe derude sidste år.

Bordene er pyntet med papirsduge og bordløbere fra Metro, lilla duftlys fra Bilka og servietter fra IKEA.

Jeg fik ikke taget billeder af gavebordet, for der stod lillepigen og sov i sin lift. Hun sov fra hele festen og vågnede først, da vi skulle til at rydde op og gøre rent. Men jeg fik lavet en opstilling herhjemme af alle de smukke og dejlige ting, hun var så heldig at få.


Det var en fantastisk dejlig dag og vi takker alle, der var med til at gøre den så speciel.



mandag den 10. februar 2014

Med lidt forsinkelse...

... vil jeg berette om et dejligt frokostbesøg, jeg og Theresa var på tilbage i Januar ude hos søde Camilla. For at se langt bedre billeder fra besøget, så hop ind forbi Camilla, hun har ikke brugt telefonen, som jeg lige i en hurtig vending gjorde, for det er altså ret svært at balancere værtindegave, baby i lift, pusletaske og en kamerataske med indhold uden at det hele falder til jorden på én gang...

Som altid blev jeg vel trakteret hos Camilla og hun havde lavet min ynglingsspise: SUSHI! ohh gosh det var så godt og jeg bliver ALDRIG træt af det... Alternative slags end jeg er vant til, men bestemt ikke dårlige og jeg bliver enormt sulten af bare at tænke på, hvor gode de var...

Først et billede af den fine opdækning:







Ahmen jeg var solgt! Camilla kan virkelig det der med at lave sushi og jeg skal vidst selv i gang med det igen indenfor nærmeste fremtid!

Men begejstringen sluttede bestemt ikke der, for på bordet kom en fabelagtig dessert i form af cheesecake, som jeg iøvrigt aldrig har smagt og dette her var slet ikke noget dårligt udgangspunkt, tværtimod! Nu bliver al den cheesecake jeg får lov til at smage fremover målt og vejet op mod dette vidunder:


Jeg lyver ikke, når jeg siger, at englene sang allerede fra første mundfuld og vil du se mere om denne lækre kage, så kig her på Camillas Cheesecake med citron og brunkage.

Jeg kommer aldrig tomhændet på besøg og denne gang havde jeg lavet værtindegave til både mor og baby, så det blev til lidt sødt til mor og lidt praktisk til baby i form af en barnevognspude:


Det faldt i god jord og jeg var rigtig glad for at have ramt plet... Alt i alt en rigtig dejlig dag, som altid, når jeg vover mig på den anden side af fjorden...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...