Agnethe - about a girl

Jeg havde lige brug for et outlet og tænker det her må være platformen i første omgang. Så må vi se om det spreder sig til Instagram, hvor størstedelen af mine aktiviteter på de sociale medier efterhånden foregår... Forleden ringede jeg til den psykiater, jeg har fået en henvisning til i forbindelse med udredning for ADD.  Jeg står på venteliste til at få en tid. Det er i skrivende stund 2½ år siden jeg fik henvisningen og jeg fik at vide, at jeg var sat til at få en tid i august 2025. Nu har jeg så fået at vide, at de er 6-7 måneder bagud i forhold til den tidsplan, så hvis jeg er heldig, kan jeg nå at få en tid inden året er omme ellers hedder det start 2026. Hvis jeg først havde fået min henvisning i dag, så ville der være 4 års ventetid til at få en plads på ventelisten! 4 ÅR! Det er jo forrykt! Men også en konsekvens af, at der ikke er nok psykiatere tilknyttet det offentlige til at overkomme den pukkel, der er opstået, fordi mange er fløjet under radaren gennem flere årt...

De som har fulgt med her inde i længere tid, har nok lagt mærke til, at jeg i alle de år, jeg har blogget har haft MANGE skiftende hobbyer og endda også før det... Det har både været decoupage, mosaik, kagedekoration, syning, tegning, maling, scrapbooking, patchwork og meget andet. Jeg syr, tegner, laver patchwork og dekorerer stadig kager, men jeg har også gjort mig umage for ikke at få flere hobbyer indtil for et par måneder siden, hvor jeg begyndte at se lidt nærmere på Bullet Jounaling...  Jeg har altid været glad for at have en fysisk kalender og i mange år har det være min livline til at få styr på hverdagen. Alt fra lektier, opgaver, aftaler med familie og venner, ting jeg skulle huske, madplan og indkøb er blevet noteret i min kalender, men efter endt uddannelse, gled den faste kalender ud i sandet og det var først i januar i år, at jeg igen købte en, fordi jeg synes, det blev tiltagende svært at få overblik over alle de ting, vi skulle igen efter Corona. Indtil da, hvad vi...

Beklager på forhånd, at dette bliver et surt opstød, så hvis du ikke er i humør til det, så skal du nok ikke læse med her... Jeg må nok indrømme, at selvom jeg nu i efterhånden snart 4 år har spist LCHF, så bliver det altså bare ikke nemmere, når jeg skal deltage i fællesarrangementer på arbejdet, familiefester og lignende, hvor der er mad involveret... Når jeg fortæller, at jeg ikke spiser korn/stivelse og sukker, så bliver jeg først og fremmest spurgt, om det er fordi, jeg har glutenallergi eller diabetes, at jeg ikke kan tåle det. Jeg ved godt, at det ofte kommer fra et sted af nysgerrighed, men efterhånden synes jeg mere, at det fremstår som om, det da kun kan være på grund af det, at jeg ikke at spise korn/stivelse og sukker, for man kan da umuligt ville fravælge det aktivt. Jeg bliver lidt træt...  Samtidig er jeg en ret stor people pleaser, så jeg vil ikke være til besvær, bare fordi jeg spiser anderledes og jeg er opdraget med, at man spiser det, der bliver serveret. Det be...

... ahvad? Elias har lige tabt endnu en mælketand - sin fjerde af slagsen. Forleden kørte den der reklame med Far til fjorten fra Bilka over skærmen - den havde T ikke set endnu, så jeg fortalte ham lige kort, at faderen beklager sig over, at endnu et af børnene har tabt mælketand og han derfor skal hoste op med 20 kr. fra tandfeen. Konen mener at han er nærig og manden svarer, at de har givet penge for mælketænder, for hvad der svarer til prisen på en bil... I dag, da Elias havde fået rokket sin fjerde mælketand ud (som han har haft i hvad der føles som en evighed) og stolt viste den frem, kom det så fra T, at ham der Far til Fjorten forresten bare pev, for han havde regnet lidt på det... Hvert barn har 20 mælketænder og parret har 14 børn og de giver 20 kr. pr. tand, som børnene taber: 20 x 14 = 280 x 20 = 5600 kr... det får man sgutte meget bil for nu om dage... Billede lånt hos www.tandlaeger.dk

Første dag efter mini vinterferie, mandag og fastelavn i børnehaven... det skriger nærmest kaos! Og sådan har det også været indtil videre... Jeg står for både aflevering og hentning i dag og med offentlig transport er det sin sag at få til at passe sammen. Vi kom egentlig op i god tid og var hurtige til at få tøj på men så var det som om det hele gik galt ved morgenmaden... Den yngste ville ikke spise noget, fint nok hun kunne jo bare få oppe i børnehaven. Den ældste ville godt spise, men tog evigheder om det og så blev tiden knap. Vi var desværre fem minutter senere ude af døren i dag og da vi kom til bageren kunne vi se bussen køre forbi nede på torvet... og så var 18 minutter til den næste bus ville komme... Så allerede der var vi næsten 20 minutter forsinkede... Der er fastelavn oppe i børnehaven i dag, så da vi blev omringet af Ironman og Hulk ...

Ja, så er min lille pige faktisk slet ikke så lille mere! Hun startede sammen med Elias i går i den nye børnehave - Cirkeline Børnehaven. Theresa er en del af Spirerne, som er de små nye børnehavebørn... Realiteterne kom snigende allerede mens vi havde ferie, jeg kom nemlig lige pludselig i tanke om, at der jo var noget med, at pædagoerne helst så, at børnene kom i RIGTIGT undertøj, når de startede i børnehave - det fik vi i hvert fald påtalt, da Elias startede og stadig kun brugte body'er... Der knækkede filmen godt nok lige en ekstra tand for mig, for SÅ stor er hun da slet ikke endnu - hun er ikke engang fyldt 3 år! Men jeg fik nosset mig sammen til at komme ud og købe undertøj til den lille dame - jeg havde egentlig ambitioner om, at det kunne jeg da sagtens nå at sy selv, men realiteten var en anden og lige pludselig var det søndag, dagen før børnehavestart og jeg måtte i Føtex efter ekstra undertøj til skiftekassen... Og i går gik hun så igennem dørene til en n...