søndag den 27. november 2011

Glædelig 1. søndag i advent

Så kunne jeg endelig med god samvittighed hente kasserne med julepynt op fra kælderen og sætte julemusik på fuld tryk og jeg har nydt det!

Dog har der været problemer med fugt i kælderen, så min dørkrans er gået til og jeg SKAL have en ny! Så må vi se, hvad jeg finder på at ting og sager... Nu mangler jeg bare lige at få hængt en kugleguilande op og få ryddet lidt op og så kan julemåneden bare komme an!

I år har jeg købt en adventskrans, hvor der bare skulle lys i og lidt pynt på - så nemt som det kan være, men jeg havde nu drømt om at finde en olivengren til at sno omkring den... Det var desværre ikke til at opdrive i Aalborg og omegn, så den måtte jeg tænke mig til og i stedet måtte jeg i gang med rødt bånd og lidt kreativ dekorationssnilde... Resultatet blev sådan her:


Enkelt og nemt lige at lave om på, når frugterne skal spises... Men næste år skal jeg altså have en bedre plan for at pynte den! Har bare ikke haft tiden i år desværre...

Dagen har da også stået på adventsgaver til hele familien... Elias fik en fin massagebold - dem var han vild med, da vi var til babysvømning og det var også et hit for ham i dag...

Thomas fik en æske likørflasker, som han ELSKER og jeg var så heldig at få denne her:


Julia Lahmes nyeste bog, som udkom for kun 3 dage siden!!! Ihh hvor jeg er glad for den og glæder mig som et lille barn til at læse den mellem jul og nytår...

lørdag den 26. november 2011

Familiebesøg og kage nr. 51

Med dåbskagen sidste weekend rundede jeg faktisk min kagekreation nr. 50... Det er alligevel en del kager det er blevet til over de sidste 3 år og sikke en udvikling de har gennemgået... Det har været fantastisk at prøve nye ting men også at øve sig i alle de teknikker, som godt kunne bruge noget finpudsning...

I denne uge fik jeg brugt min værtindegave, som jeg fik af Camilla, da vi havde vores første komsammen i sensommeren - nogle af de fine muffinforme blev brugt til en anden værtindegave (muffins med hvid chokolade og hindbær) og de fine små sukkerblomster brugte jeg på den dessert jeg serverede for mine familie, da de var på besøg i går aftes...

Menuen stod på:
Forret: Hjemmelavet tunmousse på bund af salat og med et drys af ananas
Hovedret: Mørbrad med champignon a'la creme serveret på smørristet toast
Dessert: Fondantkager af mørke bunde fyldt med bærsymfonimousse

Et lille billede af desserten har jeg da og den var god... Det er rigtig lang tid siden, jeg har lavet en kage, hvor jeg selv skulle spise den også, så det var nu lidt hyggeligt... Hermed kage nr. 51

torsdag den 24. november 2011

Lidt ærgerlig...

Jeg er faktisk lidt ked af det... Jeg kan se, at min blog nu er gået fra 51 til kun 49 faste læsere og har lidt på fornemmelsen at det er pga. min sidste give-away...

Det er ærgerligt, at nogle melder sig som fast læser, bare for at trække lodder til give-away'en og når den så er slut og de ikke er blevet udtrukket som vinder, så melder de sig af igen... Jeg er da ked af, at disse ikke finder min blog spændende nok til, at blive ved med at være fast læser og nu vil jeg spørger jer mine kære læsere - er der noget jeg kunne gøre anderledes i forhold til at gøre bloggen mere spændende og noget i har lyst til at blive ved med at læse???

Jeg vil sige, at jeg er super taknemmelig for ALLE der følger med på bloggen og håber da der kommer flere til, men det er også i orden, hvis der ikke gør, men det ærgre mig, at der er nogle, som falder fra... 

Eller må alle have rigtig god læselyst og jeg kan da fortælle, at der snart starter juletema op på bloggen og ligesom sidste år vil der hele december måned kører julekalender med både give-away, gode idéer til julegaver, juleknas og meget meget mere...

onsdag den 23. november 2011

Nem aftensmad - del 6

I denne uge har vi resteuge herhjemme - det handler helt enkelt om at få tømt fryseren, så vi kan få plads til juleand og alt andet godt... I aften havde jeg fundet en opskrift til den rest krydret kylling jeg havde liggende og det blev til en fantastisk pastasalat (efter min mening)... Super nem, når man har den der rest kylling men ellers tager det jo ikke mere end ca. 20 minutter lige at stege et kyllingebryst i ovnen og vupti, så er man med igen...

Opskriften fandt jeg hos foodfanatic, som bare er genial til det der med lækker nem mad - jeg linker lige til bloggen i forbindelse med opskriften...

Manden kunne desværre ikke så godt lide denne ret - der var et eller andet ved smagskombinationen, som bare ikke lige passede hans smagsløg og fair nok - så er der frokost til mig og en veninde i morgen... Men jeg vil da gerne dele med jer også, så kan i selv afprøve og dømme... I min bog får den altså 4 ud af 5 stjerne - mest fordi jeg ikke havde bacon hjemme og bare VED at den havde smagt SÅ meget bedre med bacon...


Til 2 personer skal du bruge:
Pasta - jeg havde lige almindelige pastaskruer hjemme...
Salt
1 kyllingefilét
2 dl cremefraiche
2 tsk karry
1 tsk sukker
Salt
Peber
1 spsk løg
1 lille gulerod, revet
Salat 
Lidt hakkede friske urter - jeg valgte persille
1 pakke bacon (kan undlades)

Steg kyllingefileten i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. Når den er stegt færdig skæres den i mindre stykker.

Koge imens pastaen efter anvisningen på pakken i let saltet vand. Hæld den kogte pasta i et dørslag for at dryppe af og herefter tilbage i gryden.

Bland cremefraiche, finthakket løg, karry, sukker, salt og peber og smag til. Bland lidt friskhakket persille i og vend det i pastaen sammen med den revne gulerod. Lad det køle lidt af.


Steg baconen sprødt på en pande, læg det på et stykke køkkenrulle for at suge fedtet fra og del så i mindre stykker.

Fordel lidt salat i bunden af en skål, læg pastaen ovenpå og fordel herefter kylling, bacon og drys med frisk hakket persille på toppen... 

Bon appetit...


lørdag den 19. november 2011

En baby skal døbes...

...og jeg har lavet kagen... Lille Alexander får sit navn i morgen d. 20/11-2011 en ret speciel dato og ikke helt let at arbejde med synes jeg - det kommer hurtigt til at se ud som om der bare står 2011 to gange! Men pyt - det gik og her er resultatet:


Alexanders forældre havde sendt mig et billede af hvad de godt kunne tænke sig og med inspiration i det lavede jeg så ovenstående kage. 



På billedet var der et par babysko som topfigur, men de ville RIGTIG gerne have en barnevogn... Jeg ledte vidt og bredt efter en udstikker til at lave sådan en sag med, men kunne ikke finde det nogen steder og måtte meddele dem, at det kunne jeg simpelthen ikke diske op med... De sagde at det var ok med de små sko, så det gjorde ikke noget... Men men men.... den kære barnevogn blev ved med at spøge i baghovedet på mig og jeg besluttede mig for at sætte mine evner som skulptør på en prøve og en, to, tre! Vupti kom der en barnevogn ud af det...


Det var hårdt arbejde, men jeg synes resultatet blev ok og jeg undlod selvfølgelig at fortælle Alexanders forældre om, at jeg nu havde kreeret en barnevogn til dåbskagen. Jeg lod toppen stå helt tom og da jeg tog kagen ud af køleskabet var de helt stille... Jeg var mega nervøs for om de kunne lide den, så jeg sagde til dem, at nu havde de jo ønsket sig en barnevogn på toppen i stedet for sko og da jeg ikke lader nogen nøjes med noget, så fik de overraskelsen i form af den lille barnevogn og de var meget glade og vildt overraskede...

Nu glæder jeg mig bare til at høre om hvordan dagen i morgen er gået og om de så også synes at kagen smagte lige så godt, som den så ud... De sagde så, at så godt som den så ud, så var det egentlig lige meget om den smagte godt... Ihh altså! Tillykke med dit nye navn lille Alexander...

onsdag den 16. november 2011

Og vinderen er....

Mange gange undskyld forsinkelsen! Der skete lige en teknisk fejl, men nu er vinderen af kogebogs give away'en trukket...

Alle blev skrevet op i rækkefølge og herefter lod jeg Random.org afgøre skæbnen og finde vinderen af denne fabelagtige kogebog...

Den trak dette fantastiske nummer:

Bag dette nummer på min liste gemmer der sig: Marolle med bloggen Marolle blog


Stort tillykke til dig!!! Hvis du vil være sød at sende din adresse til agnethe.thorsen@gmail.com, så vil der i løbet af næste uge dumpe en lækker kogebog ind i din postkasse... Rigtig god fornøjelse!

Så afsluttes kogebogs give away

Så ramte bloggen i dag de 50 faste læsere og dermed er det slut for deltagelsen i min kogebogs give away... 
Hvor er jeg dog glad for, at så mange har lyst til at læse med på bloggen! det er lidt rart at vide, at der er nogen, der sidder ude i blogland og synes det er hyggeligt at følge med. Tusind tak for jeres deltagelse allesammen...

Vinderen vil blive udtrukket i aften og offentliggjort  kl. 20.30 her på bloggen...

mandag den 14. november 2011

Ovnbagt laks med kartofler og hollandaise sauce

I aften skulle det være... Jeg har haft de laksefileter til at ligge i fryseren ALT for længe, så nu skulle de bruges og eftersom vi ikke har fået lavet madplan for denne uge endnu herhjemme, så kunne jeg ikke se nogen bedre mulighed end at få dem brugt i dag...

Hmm fisk og mig... Jeg ELSKER fisk - altså lige med undtagelse af kogt torsk, sild med ben og ansjoser... Ellers er det noget af det bedste jeg ved, men min tilberedning af fisk rækker sig til at panere og stege eller at indbage... Jeg har aldrig ovnstegt fisk eller dampet fisk før og havde slet ikke nogen idéer til en ukompliceret måde at tilberede laksefiletterne på...

Godt man har gode veninder, som kan inspirere en! I dag var det en fødselsdagsveninde, der lige langede en super lækker ukompliceret lakseopskrift ind fra siden og jeg bliver bare nødt til at dele den med jer, for det er noget af det mest vidunderlige fisk jeg længe har smagt!!! Ihh hvor var det altså godt! 

Det var meningen, at jeg ville have forsøgt mig med en hjemmelavet hollandaise sauce, men det blev lige Knorr's den lette i denne omgang og så fandt jeg da også ud af at min kære mand IKKE bryder sig om hollandaise (han er bearnaise manden herhjemme) så nu skal jeg have fundet på et alternativ at servere til den slags fisk... tænker måske en af-art af en dansk sur/sød sauce... hmm... den må jeg arbejde videre på, men her kommer lige opskriften til jer også...

Ovnbagt laks a´la Tanja fødselsdagsbarn
4 laksefileter (eller 2 hvis de er meget store)
citronpeber
salt
1 citron
Tørret dild (kan bl.a. købes billigt i stor format i Tiger)

Tilbehør: Kogte små kartofler og hollandaise sauce

Tænd ovnen på 180 grader og læg herefter laksefileterne op i et ildfast fad. Pres citronen for saft og hæld det udover fileterne. Krydr herefter med salt, citronpeber og dild.
Sæt laksen i ovnen og lad den bage i ca. 15 minutter. Server med kogte kartofler (evt. vendt i persille eller dild) og hollandaise sauce.

Bon appetit...


søndag den 13. november 2011

En bryllupskage tager form

Nu er det snart tid til, at jeg endnu en gang skal lave en bryllupskage... Denne gang til min venindes bryllup og det skal være en gave...

I går skulle jeg have været ude hos det kære par for at lave prøvesmagning med dem, men skæbnen ville noget andet, jeg blev nemlig syg i løbet af aftenen/natten og kunne hverken buh eller bæ om morgenen... Humlen af det hele blev, at de kom forbi og hentede kagerne og fik en lille seddel med over, hvad der var hvad og hvilke ting de skulle tage stilling til...

Jeg vidste på forhånd, at de gerne ville have en hjerteformet stakket kage og derfor valgte jeg også at lave prøvekagerne hjerteformet (pænt svært at overtrække små hjerter med fondant skal det lige siges...) de ville gerne have en chokoladekage, så jeg lavede to forskellige og pyntede så efter, hvad vi havde snakket om tidligere...

Her er kagerne så:


Brudeparret valgte følgende:

Bund: Luksus chokoladekage
Fyld: Hindbærmousse og mørke chokoladestykker
Overtræk: Hvid fondant sprayet med lidt pearl lustre spray
Pynt: Forskellige størrelse roser og andre blomster holdt i creme og rosa/pink nuancer men givet et frost look, en sølv perlekant (ligesom på den forreste kage)
Topfigur: INGEN - der skal monogram på lavet som et lille emblem...


Så nu skal der bare produceres roser og blomster i hobetal - hele lejligheden bliver fyldt med dem og det ender nok med at jeg skal ud og have fat i et mini-tørrestativ til at tørre blomsterne på også... Det skal nok blive spændende, men næste kage står allerede og banker på døren - den er til næste weekend og er en dåbskage...

lørdag den 12. november 2011

Må lige dele...

En lørdagsgriner med jer, som jeg så smukt har sakset inde fra et af de fora, hvor jeg er aktiv:

Det er ikke nemt at være blondine...

Fra blondinens dagbog:

JANUAR: Returnerede det tørklæde jeg fik i julegave, det sad for stramt.

FEBRUAR: Blev fyret fra apoteket bare fordi jeg ikke kunne trykke etiketter. Det var vel ikke min skyld, at flaskerne ikke passede i etikettemaskinen!

MARTS: Er vildt glad! Blev færdig med mit puslespil på bare 6 måneder, selvom der står 4-6 år på æsken.

APRIL: Sad fast i rulletrappen i Fields i evigheder, pga. strømsvigt.

MAJ: Har planer om at køre på vandski i sommer, men kan ikke rigtig finde en sø med bakke! (Note: Spørg evt. på FB om nogen kender en)

JUNI: Tabte en konkurrence i brystsvømning. Fik dog klaget efterfølgende, for de andre svømmere snød og brugte armene!

JULI: Glemte bilnøglerne inde i bilen måtte stå ude i et forfærdelig regnvejr. Og bilen blev desværre også gennemvåd for taget var slået ned.

AUGUST: Skulle ringe efter hjælp på 112, men måtte opgive - der findes ikke en 12-knap på mobilen. (Note: spørg på FB om nogen kender en genvejsknap)

SEPTEMBER: Tænker dybe ting for tiden... hvorfor er der så mange W'er i M&M poserne?

OKTOBER: Fandens M&M's! De er så vanskelige at skrælle!

NOVEMBER: Bager kage. Opskriften siger at jeg skal bruge 12 æggehvider....tror jeg koger æggene først, så er det nemmere at tage blommerne fra.

DECEMBER: Skal på disco hvor man skal være over 18! Hold K.. det tog lang tid at samle 17 personer.

Lidt sjov skal der til på sådan en lørdag, hvor man igen igen er blevet offer for en sygdoms luner og har brugt mange timer i sengen og med at drikke varme drikke og spise suppe...

fredag den 11. november 2011

Glædelig Mortens aften...

... i går!

Herhjemme stod menuen nu hverken på and eller gås, men en af Knorr's nemme lækre retter: Mørbradgryde... Desværre ingen billeder, da det alt sammen var en smule hektisk (lave mad til mor og far, lave mad til Elias, putte Elias i bad, huske hans vitaminer OG så kom udlejer også lige forbi, for at se om han kunne fixe lyset på badeværelset, som vi snart har manglet i en uge!

Men retten var nu ok. Den havde sikkert været bedre, hvis risene ikke var en smule underkogt og lidt mere cremet, hvis den ikke havde stået lidt for længe på varmen, men hva... sådan er det jo, når man har så børn i huset, der også skal passes og far først kommer hjem fra arbejde 18.15...

Nu ser jeg frem til en omgang hjemmelavede burgere i aften og en lækker omgang andelår og -bryst i morgen - så skal der rigtig smovses!

lørdag den 5. november 2011

Stilhed på bloggen

Nu er det efterhånden ved at være et stykke tid siden jeg sidst har lavet et indlæg på bloggen og grunden er helt enkelt, at jeg er ved at indkøre Elias i dagpleje og det tager altså bare nogle kræfter! Vi havde også lige en enkelt sygedag i den forgangne uge, hvor øglebarnet holdt sin far og mig vågne fra kl. 1 til kl 5.30 ved bare at græde og græde... Det var en hård nyser men vi er kommet godt ud på den anden side... Håber at tiden bliver bedre i næste uge, så jeg kan komme i gang på bloggen igen...

Så denne gang må i nøjes med et billede af min guldklump...


Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...