Bananbrødkranse

Lige for tiden har jeg usandsynligt mange overmodne bananer, når vi kommer til slutningen af ugen. Den yngste er på frugtordningen i børnehaven og den ældste bryder sig ikke rigtig om have banan med i skolen - den bliver jo brun i madpakken...

Så står jeg der og skal finde på, hvad de så ellers kan bruges til de hersens bananer, for smide dem ud, ser jeg mig altså for god til!
Ofte ender det med at de ryger i en omgang bananpandekager, men når fryseren i forvejen bugner af bananpandekager, må der bare noget nyt til!

En dag, da jeg ledte efter madpakkeinspiration til Theresa i Sif Orellanas Spilopper og Stjerneskud, faldt jeg over en meget lige til opskrift på Elviras bananbrødkranse, som de så smukt er blevet navngivet. Ingen gær og ingen hævetid, hvilket gør, at hele molevitten er færdig på under 1 time!

Dejen er skøn at arbejde med og børnene kan sagtens selv være med til at lave dem.  Da Theresa så, at jeg ENDELIG var ved at bage igen, fandt hun sin skammel frem, vaskede hænder og ville gerne hjælpe med at rulle dejen til stænger og sno dem. Det var mega hyggeligt og så på en hverdag!

Resultatet blev 12 smukke brødkranse, som smager fortrinligt (ja, selvom jeg er på lchf, så skal jeg da smage det jeg bager for at se om det er en succes!). Theresa var i hvert fald solgt og vil have dem med i børnehaven i morgen.

Til en anden gang vil jeg nok ikke bruge så overmodne bananer som mine var. Banansmagen var virkelig gennemtrængende, hvilket er godt, hvis man kan lide det. Men det kan også blive for meget af det gode. Elias og far var i hvert fald ikke fans...

Men nu til opskriften, som jeg har justeret en smule. Der står bl.a. i den oprindelige opskrift, at der skal bruges 400g hvedemel, men det synes jeg simpelthen virkede for voldsomt, så jeg brugte ca. 300g måske lidt mindre og det tog brødene bestemt ikke skade af. OBS: jeg æltede ved håndkraft.

12 bananbrødkranse
450g modne bananer
250g rugmel
250-300g hvedemel (prøv dig frem)
1 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. stødt kanel
1½ tsk. salt
1½ tsk. natron
1 dl surmælksprodukt (jeg brugte græsk yoghurt)

Mos bananerne i melet og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og del den op i 10-12 stykker. Rul hvert stykke ud til en lang slange i lidt mel, så den ikke hænger fast i bordet.
Bøj slangen på midten og sno dem rundet som en spiral. Saml enderne, så du har en krans. læg den færdige krans på en bageplade beklædt med bagepapir og bag kransene i ovnen i 12-15 minutter ved 225 grader til de er gyldne og der dufter af krydderkage i hele hytten.

Bon appetit...

Status - mere end ét år med LCHF

Egentlig rigtig dårlig stil at lave sådan et indlæg lige efter sommerferien, hvor jeg har spist mere is end nogensinde og endda dristet mig til at spise rigtig pasta og brød for første gang i over et år!

Men lige netop de ting minder mig kraftigt om, hvorfor jeg for over et år siden valgte at omlægge min kost. Maven har reageret på det groveste på mine udskejelser, så der kommer til at gå meget lang tid inden jeg gør det igen!

Nuvel en status over tiden gået... Jeg har trawlet mine billeder igennem, for at kunne vise jer et "før/efter" billede - altså nu-billedet har jeg jo styr på, men før-billedet har vist sig meget mere tricky! Jeg er åbenbart overhovedet ikke god til at få taget billeder i helprofil af mig selv!

Det tætteste jeg kommer på er et billede af mig selv i en oversize bluse tilbage fra juni sidste tror jeg det er. Se venligst bort fra fjogede udtryk!

Nu hvor jeg sidder og kigger, så kan jeg ikke selv se den store forskel udover, at jeg lige er kommet i en lidt mere kropsnær kjole end jeg turde tage på sidste år... Men selvom jeg ikke kan se en forskel, så kan jeg føle en kæmpe forskel.

Før jeg ændrede min kost havde jeg tit ondt i maven efter at have spist bl.a. rugbrød til frokost eller gulerødder som snack. Jeg var altid lettere oppustet og følte mig meget træt og lav på energi generelt. Det har ændret sig markant. Jeg har ikke længere ondt i maven, når jeg spiser mad. Kun hvis jeg en sjælden gang vover mig til at spise lidt brød, pasta, kartofler eller lignende (eller for mange is!) så kan jeg mærke straffen noget så grusomt med mavepine, hovedpine eller oppustethed og det alene er nok til, at jeg ikke spiser det igen. Jeg får lige en reminder om, hvorfor jeg stoppede med at spise det!

Så selvom jeg begyndte eventyret (eksperimentet) med et ønske om vægttab, så er det ikke længere den primære årsag til at jeg hænger i. Jo det ville da være rart, hvis de sidste overflødighedskilo også forduftede, men det betyder ikke så meget for mig mere. Vægten siger -8 kg (måske lidt mere, har ikke vejet mig længe) siden opstart sidste år og det kan da om noget mærkes på garderoben, som nu også er ved at blive udskiftet. Yay endnu en fordel ved LCHF!

Vil jeg gå tilbage på min gamle kost? Aldrig i livet! Til gengæld har jeg planlagt, at jeg til efteråret vil melde mig til Zumba, så resten af min krop også kan få det godt... Så må vi se om det bliver ved de gode intentioner eller jeg får taget mig sammen og forsøger at gøre endnu mere godt for mig selv...