Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten pasta

Spaghetti Bolognese - min bedste opskrift

Når det skal gå lidt tjept med madlavningen herhjemme, ser jeg mig slet ikke for fin til lige at åbne et glas et eller andet eller bruge knorr's næsten færdige produkter, men når jeg har tiden og jeg kan få lov til at kæle for smagsløgene, så gør jeg det til fulde... En af de retter, som er storfavorit herhjemme og som garanteret også går igen hjemme hos jer, er Spaghetti Bolognese. Den kan laves i alle afskygninger alt efter temperament og lyst og min version er en lækker kombination af skønne friske grøntsager, de kendte fra dåsen, kød med fedt til smagen og velduftende krydderier - de italienske af slagsen... Jeg ELSKER pasta! Der er ingen vej uden om og jeg har virkelig svært ved at overgive mig til de grove varianter. I min verden skal pasta bare være hvidt, så må jeg bare spise mindre af det... Jeg har ikke faste mål på min opskrift, men sidst var det omtrent sådan: 1 mellemstor squash, revet 3 mellemstore gulerødder, revet 3 stængler blegselleri, i tern 1 stort lø...

Nem aftensmad - del 25: Spaghetti med kylling og persille

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg sidst har taget "nem aftensmad" føljetonen op, så mon ikke det er på tide, at den kommer lidt frem i lyset igen, nu hvor hverdagen også snart begynder for os igen... Jeg synes efterhånden, at jeg køre i de samme retter igen og igen, så jeg har forsøgt at få god gang i mine kogebøger igen og så få lavet en god madplan og få forberedt nogle ting i forvejen, hvis det er nødvendigt for at jeg ikke står for længe i køkkenet, når nu jeg også gerne vil bruge tid med mine børn inden det bliver sengetid for dem... Kogebogen siger, at denne ret skal kunne laves på i alt 30 minutter; 15 minutter til forberedelse og 15 minutter til tilberedningen - jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan huske, hvor lang tid jeg brugte, men jeg synes, at retten er så nem og fin, at den fortjener at komme med her... Til 4 personer skal du bruge: 1 spsk. olivenolie 1 citron, skallen skrælles tyndt af og skæres i tynde skiver (brug evt. et juliennejern...

Én gang en madblog - altid en madblog...

Hvis man skal dømme ud fra de sidste maaaaange indlæg, kunne man godt fristes til at tro, at dette er alt andet end en madblog. Men som en madblog startede det ud og det vil altid ligge og ulme under alle de andre indlæg om kreativiteter fra symaskinen, kagebordet og papir og saks. Jeg savner at lave anderledes og tidskrævende mad. Jeg savner at udforske mine kogebøger og give mig hen til køkkenets forførende dufte og smage. Tiden og overskuddet har bare ikke været til det på det seneste (mere om det på familiebloggen) og når det kommer til mad, er det bare nemmest at falde tilbage i den rille, man har kørt i længe med de samme 20 kendte retter, dag ind og dag ud... I dag havde jeg tiden, i dag havde jeg overskuddet (på bekostning af noget andet vel og mærket) og så blev der altså tryllet en lækker, men egentlig ikke så tidskrævende ret frem af skabenes lagre, som trænger til at blive tømt. Theresa havde for længe siden på en indkøbstur i Rema1000 forelsket sig i nogle kæmpe...

Spaghetti (eller fettuccine) med rejer og rucola

Dette er en ret, som bestemt godt kan tåle en gentagelse! Jeg havde helt glemt, hvor skøn den egentlig er og den skal helt sikkert på bordet oftere herhjemme. Jeg brugte frosne store lækre rejer, så de skulle lige optøes inden de var klar til brug og så var det ellers bare at blande ingredienserne sammen og et voila - et styks festmåltid! Seriøst mine smagsløg dansede cancan! Denne gang valgte jeg at bruge frisk fettuccine i stedet for tørret spaghetti og det synes jeg bestemt ikke retten blev ringere af - tværtimod! Men nu til opskriften: Til 4 personer skal du bruge: 450g tørret spaghetti (eller 400g frisk spaghetti) havsat og friskkværnet peber olivenolie 2 fed finthakket hvidløg 400g pillede rå rejer 2 store spsk. soltørret tomatkoncentrat (stratto) eller 6 blendede soltørrede tomater (gør det inden panden varmes op) saft og revet skal af 1 citron 2 håndfulde rucola 1 lille glas hvidvin (jeg brugte ½ glas æbleeddike i stedet) Bring en stor gryde med vand i kog...

Stop spild af mad - frokost eller nem aftensmad...

Nårh, det er er skam bare lige noget jeg har bikset sammen.... Hvor tit har du ikke hørt den eller selv sagt det, når folk har spurgt dig om en lækker ret du har lavet eller serveret? Jeg er RIGTIG slem til at sige det og det er ikke fordi, jeg vil give nogen dårlig samvittighed over, at de ikke lige kan bikse sådan noget sammen eller for at være blæremås, men ofte ER det altså bare lige noget, jeg har bikset sammen! Tag nu den her ret: Den blev til en dag sidste på måneden, hvor alt hvad jeg havde at gøre godt med var rester fra køleskabet og tørvarelageret: pasta, lidt krydderi, en frankfurter, 1 dl madlavningspiske, ½ bakke champignoner og lidt friske cherrytomater. Jeg tænkte (som jeg altid gør) at fløde kan gøre alt endnu mere lækkert, så jeg stegte pølserne, kom champignonerne på alt imens pastaen kogede lystigt ved siden af. Jeg tilsatte madlavningsfløden til stegepanden, krydrede med lidt tørret timian og blandede til sidst den kogte, drænede pasta i. Cherrytomater i b...

Det at tage på barselsbesøg...

... synes jeg altid er hyggeligt og specielt, når jeg kan få lov til at kræse lidt om forældrene, selvom babyerne ikke er helt nye mere. Jeg har en veninde, som fik tvillinger tilbage i november og de har været spændt mere end hårdt for. Derfor synes jeg også, at de skal forkælse, når jeg endelig får muligheden for det. Jeg var fornylig på besøg derude og for, at hun ikke skulle stå med frokost og to babyer og gæster på samme tid, så havde jeg sagt, at jeg nok skulle tage frokosten med og nu hvor jeg alligevel var i køkkenet, så overraskede jeg også lige med at tage aftensmaden med til dem, for så skulle hun heller ikke tænke på det efter en dag med huset fuld af gæster. Frokosten blev til suppe og den var så lækker og over alt forventning, fordi det "bare" var sådan en "lad-mig-nu-lige-se-hvad-jeg-har-i-køleskabet-suppe. Det blev til en thai-inspireret karrysuppe med kylling og nudler. Jeg nåede desværre ikke lige at få knipset billeder af herligheden, men her får...

Buzzador middag - vi har testet Knorr!

Jeg havde set frem til denne kampagne, da jeg fik svar om, at jeg var så heldig at blive tester på Knorr Okse- og Grøntsagsbouillon. Jeg kommer fra et hjem, hvor der er blevet brugt bouillon til en del retter og saucer ikke mindst, men har fået indtrykket forskellige steder fra, at bouillon i madlavningen er no go - det er simpelthen et snyde-trick og alt kommer til at smage ensartet... Hvad siger i her i blogland - er det tabu eller no go at bruge bouillon i sin mad? Jeg kender Knorrs bouilloner meget godt og var spændt på, hvordan testen skulle løbe af stablen. Jeg havde forventet et inspirationshæfte med opskrifter eller lignende og ind ad døren kommer en ordentlig omgang bouillon sammen med et fint hæfte med Knorr udfordringen - Lav den perfekte Bolognese... Fint - jeg er altid med på en udfordring og dette lagde op til, at man på en hel almindelig hverdagsaften inviterede venner og/eller familie hjem til en lækker pastaret evt. kunne man afprøve den bolognese opskrift som fu...

Børnevenlig mad - små kødboller med linguini og hjemmelavet tomatsauce

I et forsøg på at blive bare lidt sundere og få vores nu snart 2½ årige til at spise lidt mere varieret og mere kød, har jeg igen kastet mig over alle mine kogebøger med baby- og børnemad. Madplanen i sidste uge var derfor meget præget af grønt og kød og godt det samme, for jeg fik netop i sidste uge konstateret mulig graviditetssukkersyge, så jeg skal holde mig på måtten og undgå alt for meget sukker og "usunde" kulhydrater. Det er en kæmpe udfordring, specielt fordi der er elementer i sådan en diæt, der ikke tiltaler mig specielt meget, så som groft pasta, bønner og linser. Jeg synes bare ikke det smager godt! Men jeg prøver så godt jeg kan og har fået inkorporeret en del mere grønt i løbet af mine daglige måltider og skåret ned på frugtindtaget. Ting der er forsvundet helt ud af min kost allerede nu er: sodavand, kakaomælk, lyst knækbrød, sukker på min morgenmad, sukker på mine jordbær, tørrede frugter tilsat sukker, morgenmadsprodukter tilsat sukker, marmelade tilsat su...

Spaghetti 'n' meat balls

Jeg er stor stor fan af pasta, men da den mindste gut herhjemme slet ikke er var på pasta, så er det virkelig sjældent vi får det efterhånden... Tidligere på ugen havde jeg dog taget mod til mig og sat det på madplanen og håbede på det bedste. Jeg faldt over en lækker opskrift på en amerikansk hjemmeside (jeg søger ofte opskrifter på engelsk, da det giver en bedre variation, i den mad vi laver, synes jeg) og var sikker på, at den ville blive et hit og det var den bestemt også! Altså mindstemanden spiste hverken mere eller mindre end han plejer, men han SMAGTE på kødbollerne og for mig er det stort! Spaghettien var bare sjov at lege med... Vi andre nød måltidet i fulde drag - også selvom det ikke lige var det, manden havde tænkt sig, vi skulle have til aftensmaden... Jeg tror snart, han gerne vil have en god omgang bolognese igen... Så nu vil jeg dele opskriften med jer og sige, at i skal have god tid til at lave denne ret, for bare tomatsaucen i sig selv tager en god 1½ times tid...

Mexi lasagne

Tirsdag aften var det "tøm køleskab, skab og fryser" aften herhjemme og det var da fine ting, der gemte sig bagerst på hylderne... Mandag blev jeg lidt snydt for en kyllingelasagne, da manden hellere ville have kyllingekrebinetter, så måtte jeg jo tage revanche tirsdag... Derfor en lasagne - pga. indhold i skabe, køleskab og fryser blev det således til en mexikansk inspireret en af slagsen og den var bestemt ikke dårlig, selvom den var en smule stærk i det... Ikke sidste gang, den kommer på menuen og det er ikke sidste gang jeg eksperimentere med at putte nye råvarer i min lasagne...     Mexi lasagne a la Agnethe Du skal bruge: 8 lasagneplader (eller flere - det kommer an på størrelsen af dit lasagnefad) 1 dåse flåede, hakkede tomater (jeg brugte øko fra Netto) 1 glas taco sauce - mild eller medium efter samg (billigste fra Netto/Føtex) 3 gulerødder 1 squash 1/4 pose frosne majs 500g hakket oksekød salt og peber 1 løg 2 fed hvidløg 1 pose revet ost (jeg br...

Pastagratin med oksekød og mozzarella

Når vi får min bror på visit, er det efterhånden blevet lidt af en udfordring, at finde på, hvad vi skal have at spise til aftensmad. Det skal både være noget han bryder sig om, men også noget der er rigeligt af, for den knægt (okay han bliver 27, så måske var det på tide at stoppe med at kalde ham det...) kan virkelig sætte noget til livs! Så i sidste uge, da han skulle på besøg, afprøvede jeg en ny opskrift jeg havde fundet i et ugeblad på en super nem ret, der tager under en halv time at forberede og kun skal bage 10 minutter i ovnen! Bedre bliver det altså ikke! Det gode ved denne opskrift er, at du sagtens kan bruge rester du har fra fx en omgang spaghetti bolognese eller lignende og så bare pifte den lidt op med en anden slags pasta, nogle ekstre krydderier og så frisk mozzarella på toppen - det er da nem aftensmad så det batter! Men her kommer opskriften på det, jeg serverede og det var faktisk ikke helt ringe endda... dog ville jeg nok foretrække en tykkere sauce, så måske ...

Italiensk Kyllingesuppe - nem aftensmad del 10

Ihh så nåede vi den tiende ret i "nem aftensmad" serien og endnu en gang er det en suppe, som ligesom den forrige stammer fra den lækre pastakogebog, som jeg har fået af min veninde. I aften fik vi en lækker Italiensk kyllingesuppe og det passede lige med frostvejret udenfor at få sådan en dejlig varm rygende suppe Denne suppe er endnu mere lækker end den forrige og minder en smule om den majs/kyllingesuppe, man kan få serveret på kinesiske restauranter bare med pasta i også. Desuden er den rørende let at lave med ganske få ingredienser og det tager kun ca. 30 minutter incl. forberedelsestid... Næste gang tror jeg dog, at jeg undlader pastaen, for synes desværre det virkede mere som malplaceret fyld - det kan godt være det ville virke med en anden slags pasta end den jeg anvendte, men det vil jeg lade være op til jer at prøve... Italiensk Kyllingesuppe Til 4 pers. skal du bruge: 450g kyllingebryst uden skind i tynde strimler 1,25 l. kyllingefond 2 dl piskefløde salt...

Spaghetti og kødboller...

Ja, jeg er kommet lidt bagud med at blogge om aftensmaden, men sådan går det jo, når der sniger sig rengøring, jobsøgning og andre praktiske gøremål ind i programmet... Noget jeg har glædet mig til at blogge om er helt klart denne ret, for den er super lækker og så er det faktisk kun anden gang jeg laver den... Første gang fik jeg lavet det efter en anden opskrift med kanel i tror jeg det var og det var bare ikke lige sagen for os, men denne her ramte 100% plet! At billedet jeg fik taget ikke fremstiller retten særlig tiltalende er klart en fejl fra min side - jeg var sulten og skulle bare have smækket noget op på tallerkenen i en fart... Først bagefter huskede jeg på, at der også lige skulle tages billeder af "skønheden"... Nå pyt, i har mit ord på at denne opskrift er FABELAGTIG, så jeg håber i får lyst til at lave den trods det knapt så gode billede... Opskriften er endnu en gang fra den super lækre kogebog om Pasta, som jeg fik af min veninde og jeg er bare SÅ glad for ...

Kyllingesuppe med carpelli d'angelo - nem aftensmad del 9

Som jeg skrev i sidste blogpost så fik jeg i sidste uge lavet en fabelagtig suppe, som jeg gerne vil dele med jer alle... Opskriften er fra en kogebog jeg fik af min søde veninde Maria om Pasta og jeg ELSKER den... Den er fyldt med gode og lette opskrifter og derfor vil denne lækre suppe også høre ind under nem aftensmad serien... Jeg har haft store udfordringer med at lave gode supper fra bunden. Ofte har de været underkrydret og ikke smagt helt så godt, som man kunne tænke sig til. Om det har været min tilberedning eller fordi jeg bare ikke kunne læse opskriften godt nok er jeg ikke sikker på, men jeg synes at stimen er begyndt at vende... Så jeg vil da også gerne dele min succes med jer og håber i får en lige så god oplevelse med denne suppe, som jeg har haft... Kyllingesuppe med Carpelli d'angelo Til 6 personer skal du bruge: 1½ liter kyllingefond (jeg brugte Fond du Chef fra Knorr, da jeg ikke lige havde overskud til at lave min egen...) 125g kyllingebrystfilet i tynde str...

Nem aftensmad - del 6

I denne uge har vi resteuge herhjemme - det handler helt enkelt om at få tømt fryseren, så vi kan få plads til juleand og alt andet godt... I aften havde jeg fundet en opskrift til den rest krydret kylling jeg havde liggende og det blev til en fantastisk pastasalat (efter min mening)... Super nem, når man har den der rest kylling men ellers tager det jo ikke mere end ca. 20 minutter lige at stege et kyllingebryst i ovnen og vupti, så er man med igen... Opskriften fandt jeg hos foodfanatic, som bare er genial til det der med lækker nem mad - jeg linker lige til bloggen i forbindelse med opskriften... Manden kunne desværre ikke så godt lide denne ret - der var et eller andet ved smagskombinationen, som bare ikke lige passede hans smagsløg og fair nok - så er der frokost til mig og en veninde i morgen... Men jeg vil da gerne dele med jer også, så kan i selv afprøve og dømme... I min bog får den altså 4 ud af 5 stjerne - mest fordi jeg ikke havde bacon hjemme og bare VED at den havde sma...

Kylling med pastasalat - tirsdag - nem aftensmad del 4

Jaa, jeg ved godt jeg er en dag bagud, men det er der bare ik noget at gøre ved - det skal jeg nok få indhentet men her får i lige serveret en omgang Kylling og pastasalat og endda en produkttest oveni hatten... Jeg vil nemlig lade denne gå ind i serien Nem aftensmad som del 4, fordi den tog mig lige omkring 30 minutter at lave og var SÅ nem, så det næsten skulle være ulovligt... Jeg vil på forhånd godt undskylde for de dårlige billeder - lysforholdene var bare slet ikke optimale i dag... Dette er dagens produkttest: Knorr's Bag of Taste Paprika... En enormt nem og velsmagende løsning på de aftner, hvor det bare lige skal gå lidt stærkt. Den øverste del rives åben og inden i ligger en lille sammenfoldet stegepose. Den pakkes ud og gøres let at putte kyllingen ned i. Jeg valgte at bruge kyllingebrystfilet skåret i strimler. Dernæst tilsættes krydderiet fra posen, den lukkes med den medfølgende strimmel og så rystes der godt og grudigt. Det eneste der irriterede mig en smule var...

Fantastisk bolognese sauce og bolognese a'la Agnethe

Uhmmm jeg har lavet en fantastisk bolognese sauce med alle de lækre grøntsager, som jeg "kom til" at stoppe i indkøbskurven, da jeg fik helseflip sidst. Jeg fandt så også senere ud af, at den er fortræffelig til at lave en hjemmelavet lasagnekødsauce med, så 2 fluer med ét smæk der! Endnu et plus var så, at min mand er total vild med det, både i bolognesen og i lasagnen (nok fordi jeg putter lidt bacon i lasagnen...) Først opskriften på bolognese saucen: Agnethes Bolognese sauce ½ squash 1 løg 2 store gulerødder 4 stængler blegselleri 1 rød peberfrugt 5 store røde modne tomater 1 terning oksebouillon ½ liter vand Skræl squash, løg og gulerødder og skær dem i tern. Blegselleri og peberfrugt skylles og skæres ligeledes i tern. Stil det hele til side og forbered tomaterne, som skal flås.  Hæld vand i en gryde og lad det koge. Lav et krydssnit i enden af tomaterne (modsatte ende som blomsten har siddet). Når vandet koger dumpes et par tomater i vandet og koges indtil skindet ...

Helstegt kylling med pastasalat

Min veninde Carina i Sverige spiser hele tiden kylling og ELSKER det, men det lyder til at hendes kæreste er ved at være ret træt af det... Jeg synes nu også nok, at man kan få for meget kylling, men én til to gange om ugen er helt ok for mig, så i denne uge stod der også 2xkylling på vores menu herhjemme. Der var tilbud på en stor lækker kylling i Føtex og så var det jo ligesom oplagt at vælge sådan en krabat fremfor brystfilet, når det nu skulle række til flere måltider og det har det sandelig også gjort! Aftensmad til to, sandwich til to og så min frokost også - og der er stadig en hel halv kylling endnu! Det er utroligt! Denne gang ville jeg prøve noget nyt, for jeg havde ikke flere stegeposer, så jeg krydrede kyllingen med salt, peber og grillmix krydderi og så stoppede jeg kyllingen med appelsinbåde og friske krydderurter (rosmarin og persille) og kødet blev noget så skønt! Carina har anbefalet mig at prøve at pensle kyllingen med smeltet smør, for at få det opt...

Kylling i skinkesvøb og pasta med valnøddepesto

Ihh jeg får jo slet ikke opdateret herinde og jeg har SÅ mange gode sager at opdatere med! Jeg får jo trods alt lavet lidt, selvom jeg ikke får blogget om det lige til tiden, men jeg håber i bærer over med mig. Nu vil jeg i hvert fald dele en ret med jer, som vi fik herhjemme i sidste uge og som har været lidt udsat fra et par gamle madplaner. Men i sidste uge tænkte jeg, at nu skulle det være og så fik jeg lavet denne lækre ret... Sindssyg god ret, som helt sikkert kan blive endnu bedre med et par små justeringer - jeg brugte bl.a. for lidt olie i pestoen, hvilket gjorde pastaen en smule tør og så brugte jeg persille i kyllingen - jeg tror basilikum er bedre til min smagsløg, når det kombineres med de soltørrede tomater... Men her kommer opskriften og så kan i jo prøve jer frem, som i lyster... Kylling i skinkesvøb og pasta med valnøddepesto Opskriften er fra Magasinet Mad! nr. 1 28. december - 7. februar 2010 (2 pers.) 2 kyllingebrystfilet 1 spsk. hakkede soltørr...

Nem aftensmad del 1

Nogle gange skal det bare være nemt med aftensmaden til hverdag, men det er jo ikke ensbetydende med at man behøver gå på kompromis med lækkerhedsfaktoren i det man servere! Mit nem aftensmad koncept går ud på, at aftensmaden skal være hurtig at smække sammen, med få ingredienser til en forholdsvis overkommelig pris og smage som et lille stykke af himlen... Ja okay det er måske en overdrivelse, men det behøver da ikke være den evindelige kartofler og sovs eller ris og kylling, der ryger på bordet hele tiden - spice it up derhjemme! Jeg snupper opskrifter hist og pist fra, som jeg støder på i hverdagen, som jeg selv har lyst til at teste eller eksperimentere med, når det skal gå hurtigt og poster selvfølgelig resultatet og billeder herinde til alle jer, som selv har lyst til at prøve kræfter med det. Håber i har lyst til at følge denne lille serie og her kommer det første indlæg: Tortellini med tomat og basilikum Til 4 personer: 2 pk Tortellini á 250g 4-6 fed hvidlø...