Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra april, 2015

Just smile and wave...

og jeg har endelig fået arbejde!!! Så... imens jeg... Følelsen af, at jeg nu ikke længere er arbejdsledig er ikke helt sunket ind endnu, men mon ikke jeg vænner mig til det hen over weekenden, for jeg starter allerede på mandag hos Beredsskabscenter Aalborg, hvor jeg er blevet ansat som sagsbehandler. Det er et barselsvikariat, men jeg er bare SÅ glad og så rundt på gulvet! Da jeg modtog opkaldet, kunne jeg ikke sige andet end "Tusind tak, jeg er så glad, så glad, så glad!"  Efter at have været så vant til at afslag på både ansøgninger og efter samtaler var mere reglen end undtagelsen, er dette job bare som sendt fra himlen! Atmosfæren derovre er skøn, menneskerne er imødekommende og mine kompetencer vil blive udfordret på en rigtig god måde. Jeg får igen mulighed for at knytte mig til nogle kollegaer og stifte nye bekendtskaber - hvem ved, måske endda venskaber! Jeg ser SÅ meget frem til at starte mit nye job og ved allerede nu, at weekenden ska

3-i-1 aftensmad

Jeg må indrømme, at mine fordomme omkring min mands kræsenhed og villighed til at prøve nyt, nogle gange bliver gjort grusomt til skamme... Som i forrige uge, hvor jeg hev Newyorker by hearts bog ned fra hylden, for at lave madplan. Jeg satte Sloppy Joes på menuen og spurgte min mand om det var i orden med ham. Hans svar var - "det er en slags burger ikke?"  "Jo det er det" var mit svar og så var han egentlig tilfreds med det... Så blev mine små grå ellers sat på arbejde, for hvordan skulle jeg nu få mest muligt ud af den ret? Jeg vidste jo, at der ville være rester eftersom vi to voksne og et barn (ja den store spiser ikke sådan noget) jo ikke spiser som fire voksne... Jeg besluttede mig for, at så kunne resterne spices op til i hvert fald én ret mere - måske to afhængig af om der igen ville være rester... Så vi startede altså ud med Sloppy Joes (som min mand slet ikke var afvisende overfor, hvis jeg lige fjerner chilien fra opskriften!) Ja, jeg

Hvis min blog var et dameblad...

Ville jeg så selv købe det??? Egentlig er det jo et godt spørgsmål! Det har får mig til at sætte dig ned og tænke over indholdet på min blog og om det bloggen også afspejler det, som jeg gerne vil have i virkeligheden. Og det synes jeg den gør. Jeg er godt tilfreds med min blog og sjovt nok køber jeg ikke mange dameblade, fordi jeg i blogland får lige netop den portion boligindretning, skønhed, kreative indslag, interessante mennesker og lækre madindlæg, som jeg kunne drømme om... Hvis jeg sådan groft skal dele min blog op inden for kategorierne, så kan jeg da godt se, at min blog har flyttet sig en del gennem de sidste par år, hvor jeg i starten havde stor fokus på mad, så har jeg, siden jeg blev mor udvidet bloggens fokus til at den nu egentlig handler om alt mellem himmel og jord. Og ved du hvad? Det har jeg det faktisk rigtig godt med! Jeg er ikke ensporet, hverken IRL eller her på bloggen og hvis jeg skulle begrænse mig, tror jeg faktisk at kvaliteten af mine indlæg vil

Når høns kagler...

Nej, vi har ikke fået høns, men noget skulle jeg jo kalde indlægget, der handler om, at jeg først på måneden havde besøg af to dejlige piger og den ene af dem havde endda taget en baby med! Det er selvfølgelig sødeste Camilla og Karin (med smukkeste Puk) jeg taler om... Altså når vi samles, så går det ikke stille for sig - vi snakker og snakker og spiser og snakker og jeg var helt ør (altså på den rigtig gode måde) efter de tog af sted, for jeg fik fyldt godt op på venindekontoen. I bedste "Stop spild af mad"-stil havde jeg lige bikset en lille menu sammen af, hvad jeg lige havde i køleskab og fryser, der bestod af: Ristet rugbrød med hjemmerørt æggesalat.  Salat med røget laks Kartoffel/gulerodssuppe med chorizo og lidt persille Til dessert fik vi en hurtig lavet gulerodscupcake med creamcheese frosting og marcipanæg på toppen (det var jo lige omkring påske...) Vi havde ikke fået besøgt Karin efter Puk var kommet til verden og af sagens natur, havde hu

En familie med autisme...

PÅ nuværende tidspunkt er det et bevidst valgt, jeg har taget, ikke at skrive så meget om og dybdegående om Elias' autisme her på denne blog. Her vil jeg gerne være lidt mere fri - altså det er mit frirum. Så til at fortælle om det at have autisme i vores familie, har jeg i stedet for valgt at bruge vores familieblog, der egentlig var tiltænkt vores familie, så de kunne følge med i vores hverdag. Men hvis du kunne have lyst til at læse lidt mere om, hvad vi går og tumler med, kan du (indtil jeg er klar til at skrive mere om det her) kigge med lige HER ... Rigtig god forårsdag derude...

Min blomsterpige...

Før vi for alvor gik ned med sygdom herhjemme (som vi i øvrigt ikke rigtig er ovre endnu - åndssvage snot!) meddelte dagplejemor, at Theresa skulle ud af sin ulddragt nu, for det var simpelthen for varmt for hende at sove i den, så hvis vi lige havde en fleecejakke derhjemme, ville det være perfekt i stedet... Godt så... det havde vi så ikke! MEN jeg havde noget lækkert vamset fleece liggende, som netop var tiltænkt en sådan fleecejakke til Theresa, jeg var bare ikke kommet så langt... Det tog mig ikke længe at finde mønster og yderstof frem og sætte mig til maskinen den næstkommende dag og jeg synes selv at jeg fik kørt et hæderligt resultat gennem maskinen. Jeg vil gerne lave endnu en jakke til hende af samme mønster (Elsebeth Gynthers Børnetøj du selv kan sy 0-4 år) men med en forlængelse, for jeg synes, at jakken er lige det korteste til hende. Hun er for lille til str. 2 år endnu, så jeg må se, om jeg ikke kan finde ud af at tilrette i stedet. Derudover tror jeg, at jeg