Ikke at den nogensinde kan erstatte hverken mand og barn, men er du bims det er tæt på... I som har fulgt mig på Instagram ved også, at jeg for snart 14 dage siden havde fået mig et nyt stykke "køkkenlegetøj". Jeg brugte en fredag formiddag på at stå i kø hos Imerco, i hvad der føltes som evigheder, fordi de havde 25% på hele butikken plus yderligere 5% bonus, hvis man var club medlem... Det er altså ikke et tilbud, man lader gå næsen forbi og slet ikke, når man i efterhånden mange år har haft en brændende ønske om at rekvirere lige netop det, jeg stod i kø efter - nemlig en KitchenAid Køkkenmaskine! Jeg elsker den! Også selvom jeg kun har haft mulighed for at prøve den én gang siden jeg fik den - men når jeg kommer på højkant igen, så skal der gang i maskinen... der er jo heller ikke længe til, at jeg skal fejre fødselsdag, så mon ikke den kommer lidt på overarbejde i den forbindelse... Men i dag er jeg sendt til tælling :( Jeg ligger herhjemme under dynen og ømmer...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...