Gå videre til hovedindholdet

Theresa - 9 år

Det føles som evigheder siden vi fejrede yngstebarnets fødselsdag, fordi der er sket så meget siden. Men det skal jo ikke skygge eller tage noget fra at det var nogle dejlige fødselsdagfester vi fik holdt for hende. Jeg havde selv lavet illustrationen til invitationerne og i år var temaet Candy Shop.

Den store dag blev fejret før skole med god morgenmad og gaver. Vi hentede hende lige efter skole og brugte eftermiddagen på at hygge om hende. Til aftensmad havde hun valgt pandekager. 9 år - det er stadig ikke til at forstå!



I weekenderne omkring fødselsdagen fejrede vi med familien - der var blevet lavet kreativ perlepynt til bordet og fødselsdagstoget havde sin vante plads med lys i.





Der blev selvfølgelig også serveret kage, men det kommer lige i et indlæg for sig selv. Til pigefødselsdagen havde vi også kager i lange baner - cupcakes og donuts og havde lavet slikbuffet med bland-selv-slik - vi gik ikke ned på sukker!





Theresa havde selv tegnet figurerne til de fine cupcake toppers, som er fra Lankybox og alt jeg skulle gøre var at omdanne dem til cupcake toppers.


For at pigerne ikke skulle gå amok i buffeten, havde jeg sat begrænsning på med antal. Jeg havde lavet fine papirs cirkler i mønstret papir, som jeg satte fast på en træklemme, der så kunne sættes fast på hver skål. Det fungerede super godt!


Og selvfølgelig måtte der en fødseldagskjole til - spræl på farverne og fine strygemærker på nederdelen af kjolen af slik, kage og frugt. 

Selvom det var nogle ganske fornuftige timer, hvor vi havde planlagt tiden sådan, at der i år også var tid til at lege på værelset, så var det hele bare ret hårdt for Theresa. Næste år bliver vi nødt til at finde på et alternativ, så hvis i har idéer, der ikke koster en bondegård (de er 14 piger i klassen) tager vi gerne imod med kyshånd.  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Så er det da vidst tid til....

... EN NY GIVE AWAY her hos mig... Denne gang kan du deltage i kampen om Sophie Dahls frydefulde fristelser - en super hyggelig og lækker kogebog med masser af spændende retter... Give away udloddes, når der er 50 læsere på bloggen og reglerne er som følger: 1 lod: Du kommentere på dette indlæg. 2 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen. 3 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen + linker til give away'en  på din egen blog (sæt gerne linket ind til dit indlæg i kommentarfeltet - billedet må gerne bruges til dit indlæg) Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at se, hvor mange, der synes de kan bruge sådan en ekstra lækker ny kogebog... GIVE AWAY AFSLUTTET