torsdag den 12. april 2012

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe...

Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning...

Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså!

Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980.


Karolines flødelegeret aspargessuppe

1 dåse aspargessnitter (her skal du ikke gå på kompromis - køb en god dåse, det gør hele forskellen!)
30g smør
3 spsk. hvedemel
3/4 liter hønsefond eller bouillon (terning + vand)
2 dl piskefløde
½-1 tsk. groft salt
hvid peber (sort kan også bruges)
evt. kødboller

Tilbehør: flutes eller kuvertbrød

Hæld aspargessnitterne til afdrypning og gem aspargesvandet. Smelt smørret, kom mel i og bag det sammen med aspargesvandet. Tilsæt derefter fond/bouillonterning + vand og lad suppen koge igennem i 5-7 minutter. Hæld piskefløden i og varm suppen op til kogepunktet. Smag til med salt og peber og kom evt. de frosne kødboller i her. Lad suppen varme til kogepunktet igen og tilsæt til sidst aspargessnitterne.

Server med lækkert brød og bon appetit...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...