søndag den 14. september 2014

Kagen til et augustbryllup

Ja, som i nok kan regne ud, så er jeg kommet lidt bagud på bloggen igen efter egentlig at have fulgt ret godt med i August... Her er så et af levnene fra sidste måned og denne gang en kage lavet til en veninde, som jeg læste sammen med og hendes forlovede.


En enkel kage, men et ordenligt stykke arbejde og min første pipede perlebord længe! Jeg var SÅ stolt, da jeg var færdig... Jeg havde heldigvis vejret med mig - få uger før havde jeg ikke været så heldig med vejret, så der svedte alt hvad jeg lavede... Denne gang var det min egen skyld, at roserne ikke var helt som jeg gerne ville have dem, for jeg kom alt alt for sent i gang med at lave dem - og der var mange! 36 stk. for at være helt nøjagtig...



Selve kagen bestod af kagebunde af amerikansk chokoladekage (min nu foretrukne til fondantkager) og derimellem var en lækker og frisk hindbærmousse med hvide chokoladestykker. Kagen er smurt op med IMBC og overtrukket samt pyntet med Satin Ice fondant og Renshaw sugarpaste.


Kagen bragte lykke og fik stor ros. Jeg nød faktisk at være i gang med kagerne igen - det faldt bare lige på et tidspunkt, hvor jeg havde meget om ørerne og det har jeg nu stadig og jeg skal faktisk i gang med endnu en kage i denne uge. Pynten er under opbygning i skrivende stund og idéerne flyver rundt i mit hoved, for denne gang har jeg ikke lavet en tegning til at gå ud fra... Men mon ikke det nok skal gå alligevel...

Sidste billede af den skønne bryllupskage for denne omgang...


Egentlig er jeg selv mest til de naturligt farvede roser (altså lyserød, creme og mørkerød) og selvom jeg fik lilla strømpesokker af denne omgang, så synes jeg ikke det blev så ringe endda... Helt ægte ser de dog ikke ud med den farve... Pyt, brudeparret var glade og det er hvad der tæller mest i min bog...

11 kommentarer:

  1. Den er meget smuk!

    Og så vil jeg bare nævne at der skam findes roser i den farve - der er ikke mange, men de findes :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh tak! :D
      Ja, jeg har set roser i en meget sart lilla farve, men aldrig så kraftig som denne og synes desværre de kom til at se lidt kunstige ud af det fordi jeg var alt for rundhåndet med mit dust...

      Slet
  2. Virkelig smuk og enkel kage....jeg nærstuderede billederne fordi jeg ikke kunne skelne om roserne var ægte eller lavet...flot :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej tusind tak! :D Hehe det er jeg da glad for at du siger, de er altså helt uægte og spiselige ;)

      Slet
  3. Rigtig smuk kage Agnethe! Sikke et arbejde med de roser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Ann :D Jah, det var lidt hårdt for ryggen og kostede mig i hvert fald 3 timers søvn dagen før den skulle pyntes!

      Slet
  4. Meget, meget smuk kage - og som jeg har sagt før - hvor er dine roser dog smukke! De får mine til at falme noget så kraftigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tusind tak søde Camilla :D Ej synes nu altså også du er ret ferm til de roser der! Du skal bare have fat i noget dust og så skal du se løjer ;)

      Slet
  5. Hvor er den dog smuk! Er det blot vennetjenester eller noget du kan lave for alle der har brug for en bryllupskage?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :D Det er blot til venner og familie, jeg laver kager - der var en gang, hvor jeg lavede for andre, men det blev ret hurtigt for omstændigt og tidskrævende, så nu nyder jeg håndværket indimellem og giver gerne kager som gave :)

      Slet
  6. Nøj hvor er den bare super smuk..

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...