Gå videre til hovedindholdet

Det der fastelavn - del 1...

Det kan godt give en lidt sved på panden, når nu man insistere på, at lave udklædningen selv og sætter sig den begrænsning, at mestendels af materialerne skal være fra det allerede bugnende lager...

Elias havde lidt svært ved at bestemme, hvad han helst ville klædes ud som i år. Så da vi gik fra Spiderman til en dinosaur , måtte jeg lige synke en ekstra gang. Han endte (til mors lettelse) på Peter Pan!

Heldigvis var det eneste, jeg måtte ud og have fat i, en omgang grøn filt og fjern til hatten.
Først havde jeg fundet en gammel oversized t-shirt som jeg så begyndte at klippe til og sy mindre. Jeg fik dog prompte at vide af den unge herre, at det slet ikke så rigtigt ud - så måtte jeg jo starte forfra...

Jeg gik i gemmerne og fandt en mørkegrøn bluse jeg havde pillet fra hinanden for længe siden. Den var perfekt! Frem med et blusemønster så størrelsen kunne blive ordentlig og en halv time senere stod jeg med en fin Peter Pan bluse... Et stykke anoraksnor udgjorde et bælte og farmand gik i gang med at fabrikere en dolk af pap med skæfte!


Bukserne er fra H&M - dem havde vi i skuffen i forvejen...

Og så til den fine hat - her blev Pinterest min redning. Jeg fandt en god udførlig tutorial og mønster, klip, klip, klip, to minutter ved symaskinen og fem minutter med limpistolen og vupti en hat!


Pludselig priser jeg mig lykkelig for, at det ikke var Kaptajn Klo valget faldt på...

Kommentarer

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...