Det der med fødselsdag er lidt noget sjovt noget, når man bliver voksen...
I min familie har vi altid gjort noget ud af fødselsdage og mine forældre har også lagt vægt på at det er alle der bliver fejret, når man fylder år. Så uanset om det har været mine søskende, jeg eller mine forældre, så har det været en særlig dag, hvor der bliver gjort lidt ekstra ud af det.
Det er en tradition, jeg enormt gerne vil give videre til mine børn. Sagen er dog den, at jeg har en mand, der ikke ser den store grund til at fejre, at man bliver et år ældre og det er altså lidt af en udfordring for sådan en som mig, der ELSKER at fejre andres men også min egen fødseldag. Vi har haft snakken om det og lige så vel som jeg skal respektere, at han gerne ser sin fødselsdag gå forbi med et minimum af postyr, så ser jeg gerne, at han også imødekommer, mit ønske om en fejring af min fødselsdag.
I år havde jeg fødselsdag på en onsdag, så det var altså en arbejdsdag. Dog fik jeg tidligere fri, da vi havde et møde hos vores dagplejemor om Theresas overlevering til børnehave og så skulle jeg forbi lægen og have målt blodtryk. Men der var da lidt fejring over det hele...
Jeg havde lækkerier med til kollegaerne i form af boller og denne lagkage:
Kagen er lavet med mørke chokoladebunde fyldt med hvid chokolademousse og friske blåbær. Smurt op med IMBC og pyntet med friske jordbær og hvid chokolade. Den gik rent ind og smagte himmelsk!
Da jeg kom hjem blev jeg vældig forkælet med lækre gaver!
Lydbog, gavekort til lækkerier hos den lokale kosmetolog, mineral foundation fra Jane Iredale og børster fra Nilens Jord!
Af mine forældre fik jeg en pengegave, som ikke er helt spenderet endnu. Jeg har dog foreløbigt købt mig dette sæt:
For ikke sykyndige, så er denne lækre sag til at sætte knapper i med og jeg ELSKER den allerede! Jeg har nemlig endelig fået sat knapper i 3 hagesmække jeg lavede for længe siden, men som bare har ligget og gloet på mig fra sykurven, bare fordi jeg ikke har kunne tage mig sammen til at hamre knapperne i...
OG jeg fik tid til at sy denne kjole færdig!
Se venligst bort fra det fjogede udtryk - det er ikke helt nemt at balancere og fotografere på samme tid og den form for selfies bliver jeg aldrig god til... Og mind mig om, at jeg ALDRIG skal sy i viscose igen, medmindre jeg får mig en overlock!
Alt i alt en rigtig god måde at fejre sin 34-års fødselsdag og nu kan planlægningen så starte til næste års brag af en fest eller.....

Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...