Gå videre til hovedindholdet

Grønne wraps med stegte rejer og spidskål

Sidste lørdag delte jeg vores madplan for denne uge på Instagram og lovede at dele opskriften på torsdagens ret her på bloggen. Det skal siges, at havde det været en total katastrofe, så havde jeg nok næppe skrevet med samme iver om retten, men den var overraskende lækker og det er slet ikke sidste gang den kommer på ugens menu.


Opskriften på pandekager er hentet hos Madbanditten og resten var det jeg havde i køleskabet og havde købt i forbindelse med ugens indkøb.

Og nu til opskrifter:


Grønne wraps (4 stk)
3 æg
½ dl græsk yoghurt
1 håndfuld friske spinatblade
8-10 basilikumsblade
1 fed hvidløg
2-3 tsk. loppefrøskaller
smør eller kokosolie til stegning
salt og friskkværnet peber

Blend først æg med græsk yoghurt, spinat, basilikum og hvidløg til du har en grønlig æggemasse. Tilsæt dernæst loppefrøskaller, salt og peber og blend igen.

Opvarm fedtstof på en lille pande og hæld lidt af æggemassen på panden. Lad det stege ved middelvarme. Når æggemassen er blevet fast, vendes den og steges færdig på den anden side.


 
Grønne wraps med stegte rejer og spidskål
(2 pers.)

4 grønne wraps (du kan selvfølgelig også bruge færdigkøbte tortilla wraps, hvis det er at foretrække)
200g vanami rejer (optøede fra frost)
1/2 æble
5 cm agurk
1/4 rød peberfrugt
1/4 spidskålshoved (lille)
Salt
Citronpeber
Et skvæt citronsaft
Smør til stegning

Dressing: Jin Shing burgerdressing

Snit alle grøntsager og æble meget fint i tynde strimler og sæt til side. Er pandekagerne ikke friskbagte, kan de opvarmes i ovnen kort tid for at blive lidt nemmere at rulle sammen.

Dryp rejerne af, skyld dem og dup dem tørre med køkkenrulle.
Opvarm en stegepande ved høj varme, tilsæt rejerne og krydder hurtigt med salt og citronpeber. Lad rejerne stege 5-7 minutter til de tager lidt farve og dryp så lidt citronsaft ud over og steg et minut mere. Tag rejerne af varmen og sæt til side.

Tag en pandekage, læg spidskål, snittede grøntsager og æble ovenpå og hæld dressing ud over. Slut af med rejer og har du lavet pandekagerne store nok, at de kan rulles sammen. Hvis ikke, saml da pandekagerne med et par tandstikker som ovenfor.

Bon appetit...

Kommentarer

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...