Gå videre til hovedindholdet

Kattens liv

Nu har vi haft Hannibal i 7 måneder og han er blevet godt integreret i vores lille familie.

Han er stadig rædselsslagen, når vi åbner døren ud til haven, men vil gerne kravle næsten ud af vinduet, når vi lufter ud. Han er begyndt at tage sig en masse friheder og generelt er han bare lige så fræk og helt sin egen som resten af børnene i familien.


Ballademager!


At han kan holde til at ligge lige dér med næsen, efter at jeg har haft mine fødder i et par støvler en hel dag, dét forstår jeg slet ikke!


Mindstebarnets leg... Nu løfter hun bare rundt på ham og krammer ham, som det passer hende og han finder sig i det!


Demonstrativ type lige der, når man har brugt for lang tid på badeværelset frem for at nusse med ham...


En top pose er noget af det bedste han ved  - denne her tog et lille stykke tid at komme op i - den blev ved med at klappe sammen inden han kom med i den...


Igen lidt hjælp til at holde sytøjet på plads! Patchwork bliver ikke spor nemmere af, at katten vil hjælpe til!


Hver morgen, når gardiner og persienner trækkes op på børnenes værelser, er han der med det samme. Der kunne jo være sket noget i nattens løb, som skal beskues straks fra morgenstunden!


For doven til at rejse sig op, men vil stadig gerne lege lidt...


Og her holder han lige stoffet på plads, så det ikke skrider nogen steder - meget hjælpsom kat lige der!


Når man skal gemme sig helt væk sker det her eller i et af børnenes tøjskabe...


Vindueskarmen i soveværelset er et af hans foretrukne steder at være. Der er frit udsyn til haven og dermed også fugle og andre dyr, der kommer på besøg...


Her stjæler han elastikker der hænger om vandhanen - de er åbenbart mega sjove at tygge i!

Han spiser chips, majs og brød og tigger, når vi skal spise aftensmad eller når vi arbejder med mad i køkkenet - specielt hvis jeg skyller grøntsager. Så er han der med det samme! 


I weekenden - midt i en stor omgang oprydning - lavede jeg denne hule til ham - bruger han den? NEJ DET GØR HAN IKKE!


Lige om lidt skal vi have kattesitter på i nogle dage og jeg er spændt på om han bare gemmer sig ligesom når der ellers kommer gæster eller om han tager det lidt mere cool. Jeg tænker at så længe hans madskål er fuld og hans kattebakke er tømt, har han nok ikke så meget i mod det. Ellers har vi en voldsomt fornærmet kat, når vi kommer hjem igen, som slet ikke vil tale med os... Vi får se...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...