Vi er efterhånden ret erfarne i at forberede ferier og lave planer og skemaer, men i år er vi kommet lidt sent i gang i forhold til planlægningen af sommerferien.
Normalvis plejer jeg at være klar med en plan mindst 14 dage før sommerferien, men i år har nyt arbejde, afhængighed af andres ferie/planer osv. spillet ind i vores planlægning og så er det bare ikke nemt at få det hele til at mødes.
Vi har også valgt at lægge lidt flere større udflugter ind i programmet i år - det er et forsøg og vi har lavet plan B, hvis det nu ikke går og så tager vi det lidt som det kommer. Udflugterne er bl.a. planlagt efter, at vi enten kan få et gratis besøg eller rabat på entrebilletter til de forskellige attraktioner via vores årskort til Aalborg Zoo eller om de er tæt på vores familie.
Foreløbig ser vores plan for vores 3 ugers sommerferie sådan ud:
Derudover har vi lavet en slags Sommerferie Bingo til hver af børnene, som indeholder nogle aktiviteter, som vi ved, at de godt kan lide hver især. Nogle er gratis og andre koster lidt penge, men fordi vi har sparet op til det, så kan det godt hænge sammen.Theresas Bingo ser sådan her ud:
og Elias' Bingo ser sådan her ud:
Som i kan se er mange af punkterne de samme på begge bingoplader og er kun tilpasset på et par enkelte punkter til hvert barn. Elias vil gerne på pokemon tur, han kan ikke lide is og så vil han virkelig gerne spille computer, hvorimod min aktive Theresa rigtig gerne vil cykle en tur, spise store is og have en Spa-dag, hvor vi ordner hår, lægger ansigtsmasker og ordner negle på hænder og fødder.
Jeg er ret sikker på, at det bliver en fantastisk sommerferie og når man ikke at fylde sin bingo-plade, er det også helt okay - vi tager den på gefühl.
Så med dette vil jeg ønske jer en rigtig god sommerferie! Vi ses på den anden side...
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...