Gå videre til hovedindholdet

Glædelig jul og godt nytår

I morgen siger vi farvel til 2021 - et på mange måder meget skelsættende og uden tvivl anderledes år. Et år, der i stor stil har været præget af Covid-19 og selvom det henover sommeren nærmest blev glemt, at virussen stadig raser og udvikler sig, så mærker vi nu i ubehagelig grad, at det spreder sig med lynets hast.

Vi har i hele perioden taget vores forholdsregler; brugt mundbind, sprittet af, holdt afstand og er alle fire blevet vaccineret. Faktisk fik vi begge invitation til tredje stik den 23. december og begge børn skulle have haft deres 2. stik her i den første uge af det nye år. Jeg skriver skulle have haft - ikke fordi at vi ikke skal vaccineres, men fordi vi desværre alle 4 stod med en positiv pcr-test den 24. december. Vi blev testet den 22. december og fik først svar på denne den 24. om formiddagen og her havde mine forældre, som skulle fejre jul hos os, været på besøg i et døgn! De venter stadig på svar på deres test nr. 2 som nærkontakt, men den sidste var negativ, så vi er fortrøstningsfulde og krydser fingre. Trods alt havde vi en dejlig juleaften sammen. Vi valgte ikke at synge og danse om juletræet, som vi plejer, men sad i stedet med afstand og pakkede gaver op sammen. Vi spiste julemaden tidligt som altid og mine forældre valgte at køre den lange tur hjem efter aftensmaden, så vi begrænsede tiden, vi var sammen mest muligt. 

Det kom bag på os, da testen kom tilbage som påvist...  Bevares vi havde været forkølet og haft maveinfluenza på skift de sidste 14 dage, men tænkte overhovedet ikke, at det var corona-relateret, da vi blev testet den 22. december. Vi kan heller ikke rigtig se, hvor vi skulle have fået det fra. Der har jo været hjemmeskole og hjemmearbejde og vi har ikke set nogen som helst uden for familien de sidste 14 dage. 

Det vidner jo bare om, at uanset hvor godt vi prøver at passe på, så kan det ramme når som helst. Jeg er bare glad for, at vi alle er vaccinerede, for jeg er overbevist om, at var jeg ikke blevet det, så havde mit sygdomsforløb ikke været så mildt, som det har været. Ikke dermed sagt, at vi ikke er blevet syge - det er vi. T har haft feber, men børnene og jeg er sluppet med kraftige forkølelser, værkende kroppe, hovedpine og jeg har mistet smags- og lugtesans (som nu heldigvis langsomt er på vej retur). Det går meget op og ned. Jeg havde en rigtig god dag i går, hvor jeg og børnene kunne bryde isolationen, fordi vi ikke havde haft feber. Så jeg og yngstebarnet var lige ude på en gåtur op til pakkeboksen, som ligger 5 minutters gang hjemmefra og jeg lavede rigtig aftensmad (høns i asparges med tarteletter) men i dag er jeg fuldstændig smadret, er øm i kroppen og hoster mere end jeg har gjort tidligere. Børnene har det væsentligt bedre end vi voksne. Det er også lidt af en udfordring, for det er svært for dem at forstå, at vi ikke er friske og ikke kan helt de samme ting, som vi ville kunne under normale omstændigheder.  

Jeg har heller ikke nået at tage julepynten ned eller gøre de helt store forberedelser til nytårsaften. Det var meningen, at jeg ville bage kransekage, som jeg plejer, men jeg tænker, at vi holder os til After Eight sammen med Asti, når klokken slår midnat. Dog er der købt stjernekastere og lidt pyntegejl, for feststemning skal vi ikke gå ned på og børnene glæder sig. 

Dette bliver årets sidste indlæg. Jeg ville egentlig gerne have skrevet en lille opsamling på året, som snart er omme, men energien er slet ikke til det. Derfor vil jeg med lidt billeder fra julen sige tak til jer som læser med og har fulgt mig og mine sysler igennem året. Jeg håber i har lyst til at blive hængende.













Jeg ønsker jer et rigtig godt og lykkebringende nytår. Må i alle komme rigtig godt ind i 2022.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo