Gå videre til hovedindholdet

Påske 2022

Nu er påsken ved at være til ende og det har været en fantastisk en af slagsen. Vi har ikke været helt fyldt op af planer, men lidt har vi da haft for.

Børnene har haft fri siden forrige fredag, mens jeg havde min første feriedag i onsdags. Den blev brugt på en tur i biografen med familien. Vi var inde og se Sonic 2 og det var en succes. Jeg priser mig lykkelig for, at vi havde husket at tage børnenes hørebøffer med, for lyden kommer ALTID bag på mig. Jeg synes simpelthen at det er alt for højt, men nu er jeg (og børnene) også ret lydfølsom, så der skal ikke meget til.

Torsdag skulle Theresa til en fødselsdag og vi brugte dagen på at få ryddet op og ud i bryggerset. Det gav luft og var bare super dejligt at få overstået. Jeg fik også tanket lidt op på veninde-kontoen. Fredag var en rigtig slap-af dag. Vi var kreative med perler, jeg fik syet lidt på min overlocker, pyntet lidt op til foråret ude i forhaven, vi så film, spillede musik og hyggede max.


Lørdag var en meget praktisk dag, hvor der skulle handles ind efter mange lukke dage og til den kommende uge og til gæster søndag. Jeg dur ikke til at mine indkøbsrutiner skal brydes på den måde, må jeg nok indrømme... Men vi fik handlet ind. Jeg var af sted en ekstra gang, for jeg manglede lige noget grønt til mit påskeprojekt og noget gult til at erstatte de meget fine påskeliljer, som min mor havde en buket med af fra haven, da mine forældre var på besøg sidste lørdag. Hjemvendt og med frokosten veloverstået, gik jeg i krig med mit påskeprojekt: en påskekrans til vores husnummer lampe. Vi må ikke hænge noget på vores dør, så vi binder det op i vores husnummer lampe.

Alle perlefigurerne er lavet efter mønstre af Anja Tackas og kan finde i Det perler appen.

Derefter trak ungerne og jeg i overtøjet og gik i haven for at gøre cyklerne forårsklare. Vi fik gjort dem rene (dog minus rust, som lige kræver lidt andre midler, end vi havde tilgængelige), smurt kæder, indstillet højden til de hurtigt voksende børn, pumpede dæk og så nåede vi endda også lige en cykeltur omkring vores blok af rækkehuse. Og det hele foregik i høj solskin! Jeg tør godt sige, at det var et hit.

Jeg fortsatte indendørs, hvor jeg bagte kage til gæsterne søndag. Jeg lod manden bestemme og han valgte, at vi skulle have en klassiker: Drømmekage fra Brovst. Jeg må nok indrømme, at det er en af mine favorit bradepandekager og det er super længe siden jeg har lavet en. 

Aftensmaden skulle også lige klares og det blev bare til hotdogs i en snæver vending. Efter at have hentet vasketøjet ind fra terrassen, ryddet op efter aftensmaden og hygget med lidt instagram reels, kunne vi putte et par trætte børn.

Søndag fik vi besøg af både påskeharen og Farmor og Farfar. En skøn dag gik med påskefrokost, påskeæggejagt og dejlig gåtur i nabolaget. 



Og i dag? Tja... dagen i dag er gået med at få styr på nogle gaver, at sy videre på et par projekter fra sykurven (mere om det senere), en dejlig gåtur i skoven, at få lavet madplan og foodpreppet lidt til ugen og så har jeg bare nydt, at have fri på en mandag! I morgen går det videre med 180 km/t lige på og hårdt. Vi går en uge i møde med aftaler både tirsdag, onsdag og torsdag. Jeg bliver ærligt talt en smule træt ved tanken. Men nu vil jeg nyde resten af aftenen med min dejlige mand og se til bage på en fantastisk dejlig påske.

Jeg håber også at i har haft nogle dejlige påskedage. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet. Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv... Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel: Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til... Je