Gå videre til hovedindholdet

Chokolademazarin med ruby chokoladecreme

Jeg har valgt at indføre feriekage på arbejde, hvilket betyder, at jeg giver kage til mine kollegaer inden jeg går på ferie.

Så i forbindelse med vinterferien, havde jeg taget lækre chokolademazariner med ruby chokoladecreme med. Måske du lige mangler lidt inspiration til weekendens kage - så er denne altså et rigtig lækkert bud og nem at gå til. 


Den oprindelige opskrift var med hvid chokoladecreme på toppen, men jeg havde lige en pakke ruby chokolade i skuffen, så det blev den jeg brugte.

Mørk chokolademazarin med ruby chokoladecreme
10 stk.

150g marcipan
150g sukker
150g blødt smør
3 æg
90g mørk chokolade
20g kakaopulver
50g hvedemel
1 knsp. salt

Ruby chokoladecreme:
120g ruby chokolade (knapper)
1 blad husblas
1½ dl piskefløde
1/4 tsk. vaniljepulver (el. vaniljesukker)

Tænd ovnen på 180 grader. Læg bagepapir i en firkantet form (20x20 cm). Riv marcipanen groft. pisk marcipan sammen med sukker og den bløde smør i en skål med en elpisker.
Tilsæt ét æg ad gangen og pisk kortvarigt mellem hvert æg. Hak og smelt den mørke chokolade i en skål over vandbad og rør den i dejen sammen med kakao, mel og salt. Hæld dejen i formen og bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter. Afkøl kagen og sæt den i køleskabet til næste dag.

Ruby chokoladecreme:
Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter. Hæld chokoladen i en skål og opvarm fløde og vaniljepulver i en gryde til lige under kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen og lad det stå i et minut. Rør i midten af skålen med en dejskraber til chokoladen er helt smeltet. Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i chokoladecremen. Dæk skålen til med husholdningsfilm og sæt den på køl i mindst fire timer.

Servering:
Løft kagen ud af formen, skær kanterne af og skær resten af kagen i 10 aflange stykker. Pisk den kolde chokoladecreme med en elpisker i et par minutter, men pas på, at den ikke skiller. Fyld cremen i en sprøjtepose med en fin tyl og dekorer kagerne efter behag. Pynt med perler, spiseligt støv, spiselige blomster eller hvad du ellers kan finde på.

Bon appetit!



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...