lørdag den 26. september 2009

Det var en lørdag aften...

Som jeg sidder her foran skærmen og lader lyden af Coldplays Viva la Vida strømme ud af mine høretelefoner, får jeg boostet til at skrive om den forgangene uges begivenheder - der har været en del og der har både været opture og nedture...

Dagene ligner efterhånden hinanden ret meget og der er endnu ikke sket fremskridt i min desperate søgen efter det helt rigtige job. Der har i denne uge ikke været en eneste opslået stilling, som jeg, med mine kvalifikationer, ville kunne søge og bestride, så desværre er der ikke blevet sendt nogle ansøgninger ud. Det bliver svære og svære at tage sig sammen til at skrive uopfordrede ansøgninger, for man ved jo allerede inden den sendes af sted, at man får et afslag, for der er simpelthen bare ikke et job til mig og mine kvalifikationer i det pågældende firma... Den skride krise! Ikke nok med at det er blevet en udfordring at søge stillinger, som ikke er der, så sidder man også mes skrækken om at blive indkaldt til de her a-kasse og jobcenter møder, hvor der er risiko for at blive aktiveret i en stilling, som ikke har det mindste med dine kompetencer eller uddannelse at gøre. Jeg er jo også forpligtet til at søge jobs, som er relevante at søge i forhold til at komme hurtigt i arbejde - ikke noget med at jeg skal søge de stillinger, som er relevante for min uddannelse... Jeg synes det er skræmmende, at jeg efter 5 års uddannelse ikke kan få et job, som svare til mine kvalifikationer og hvor jeg måske skal tvinges ud i et arbejde, som jeg i bund og grund ikke har nogen forudsætning for at ansøge til. Men ja, brevet dumpede ind af døren den anden dag - du skal møde på jobcentret til "jobsamtale" og du skal finde to opslåede stillinger, som du kan ansøge for at komme hurtigt i arbejde... Jeg har også fået at vide, at der er et brev på vej fra a-kassen, det er virkelig nedværdigende, at man skal tjekkes i hoved og i r.. fordi man går ledig og har vanskeligheder ved at finde et job. Men jeg har jo pligt til at møde op, ellers får jeg ikke mine penge, så det er jo "næsten" lige som at gå på arbejde... "I used to rule the world - seas would rise when I gave the word - Now in the morning I sleep alone, sweep the streets I used to own..." meget rammende for situationen må man sige...

Ugen har også været præget af en blanding af spænding og ængstelse. Jeg skulle til lægen og have en brystundersøgelse. Det er sådan, at min oldemor døde i en alder af 89 år af brystkræft og min mormor er lige blevet opereret for brystkræft i en alder af 68 år. Min mor er blevet skrevet på venteliste til at få den mammografi, der tilbydes kvinder fra 50 år og opefter og min storesøster har også været hos sin læge for at blive undersøgt. Min bekymring har gået meget på, at brystkræften evt. kunne være arvelig og at jeg kunne have et gen for det, men jeg kom fra lægen med gode nyheder. Hun sagde, at når både min oldemor og mormor var så langt oppe i alderen før kræften brød ud, så var der meget lille sandsynlighed for at den er arvelig. Desuden har rygning også en direkte indvirkning på udviklingen af bryst- og æggestokkekræft og derfor var hun glad for at høre, at jeg ikke ryger, men de andre kvinder på min mors side er rygere, så det kunne godt betyde noget for dem og deres udvikling af kræft. Jeg fik min undersøgelse og gik fra lægen med forsikringen om, at jeg er sund og rask og så skulle jeg i øvrigt også lige få en tid til min undersøgelse for livmoderhalskræft, for det var 3 år siden den sidst var blevet foretaget og jeg har fået tid sidst i oktober. Så krydser vi fingre for at der ikke er celleforandringer. Sjovt nok lå brevet til indkaldelsen også i min postkasse da vi kom hjem. Det er nu godt nok, at der bliver taget så godt hånd om at få det undersøgt, for man kan sikkert også fange meget, når det bliver opdaget tidligt. Men det er utroligt så mange ting, du lige pludselig begynder at tænke på, når du går og venter på sådanne undersøgelser. Du kan jo nå at køre dig selv op i en spids... Jeg har virkelig haft de vildeste tudeture og været rigtig bange, hvilket jo bare virker åndssvagt, nu hvor jeg har fået at vide, at der ikke er noget at bekymre sig om, men det er ikke nemt lade være med at bekymre sig i sådan en situation. Nu skal jeg heldigvis ikke tænke over det de næste 50 år, jeg skal bare passe godt på mig selv og være god ved min krop...

I går var der samling på rødderne. Mine dejlige venner synes lige vi skulle samles til en hyggemiddag, hvor jeg var kokken i huset og min ven P lagde hus til denne lille komsammen. Så med en 3 retters menu bestående af: Bruschetta til forret af hjemmelavet italiensk brød, Tagliatelle carne di vitello (for dem af jer der ikke lige snakker italiensk, så er det Tagliatelle med kalvekød i strimler) i flødesovs til hovedretten og afsluttende til desserten stod den på min allerførste Tiramisu. Det gik rent ind i hjerterne på mine madelskende venner og jeg var ret tilfreds med det hele. Det var en super god aften, hvor vi rigtig fik snakket nogle ting igennem og så skulle vi også sige tillykke med det nye job til P, som flytter fra os på næste fredag for at tage en stilling hos B&O i Struer. Vores veninde K tager til Burma om ikke så længe og skal rejse rundt dernede sammen med sin kæreste et stykke tid og opleve landet. Hun er bare det modigste og stærkeste menneske, hun har også boet i Grønland et halvt år og taget en praktik deroppe, hun har de vildeste planer for sit liv og så er hun ikke mere en 23! Jeg har den største beundring for hende. Og så var det rigtig godt at se min dejlige veninde T - hun er bare en guldklump, som køre derud af med 180 km/t og det er bare SÅ fantastisk. Hun har et lækkert job, en dejlig kæreste og nyder bare livet fuldt ud. Det kan man da kun glæde sig over... Jeg savner dog at ses med hende, men når hun kun har weekenderne til rådighed, så vil jeg heller ikke presse mig på. Der er også andre ting end mig, der er vigtig.

Dagen i dag er gået med at finde løbeudstyr til manden. Han vil gerne komme i form igen, så han har besluttet sig til, at han vil i gang med at løbe. Så vi tog i Aalborg Storcenter fra formiddagen og fandt nogle super gode løbesko til ham. På mandag starter udsalget i Salling, så mon ikke vi kan finde et par lækre løbebukser til ham der. Jeg synes det er fantastisk, at han vil til at løbe. Jeg ville så gerne gøre ham selskab, men pga. mine knæ kan jeg ikke løbe (det er en for stor belastning) så jeg må nøjes med en gåtur. Jeg skal også til at tage mig sammen med det motion igen, nu hvor jeg er ved at være ovenpå igen efter 14 dages efterårssyge... Det var også på tide at det lettede...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...