Torsdagsregn...

Så kom dagen, som jeg havde frygtet en smule - møde på jobcentret og vejrudsigten lovede regn... Det startede ellers ret lovende med en lille smule solskin, da jeg blev vækket af min telefon 7.15 i morges! Hvem er oppe på det tidspunkt???? Nåå jo alle dem, der har et arbejdsliv!
 

Jeg kunne ikke sove mere, så jeg stod op og den knugende fornemmelse i maven blev ikke bedre jo mere dagen skred frem. Jeg kiggede nervøst på vejret - mon det ville holde tørt til en cykeltur til Aalborg og tilbage? Manden blev sendt på arbejde, jeg fik styr på ALLE mine papirer (som jeg slet ik fik brug for) og nussede mig færdig... Da tiden nærmede sig, at jeg skulle af sted, kiggede jeg en sidste gang ud af vinduet og godt nok var der skyet, men jeg er optimist og nøjedes med læderjakken - den kan holde det meste ude...

Jeg kommer tørskoet over på jobcentret og skal bestige 4 etager før jeg kommer til auditoriet på 5. sal - jeg havde lige overset elevatoren og sled mig opad trapperne... Nå ja, så fik jeg da dagens motion... Auditoriet ligger lige ud mod havnen og som jeg sad, så det vitterligt ud til, at vi var ude og sejle, så jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule søsyg og utilpas... bølgerne gik forholdsvis højt pga den kraftige blæst. Mødet gik i gang og det eneste jeg hørte var: "bla bla bla bla... og så skal du lige huske at give dit jobcenter besked - ellers skal i aflevere den seddel, som i har fået tilsendt - hvis i ikke har udfyldt den skal det gøres og hvis i vil have en personlig samtale, så vil i blive kontaktet og kan komme til et møde på et senere tidspunkt"... JØSSES! Det tog nok 20 minutter eller nok nærmere 25 minutter, for han skulle lige rode lidt med sin powerpoint præsentation, da den ikke virkede optimalt og han troede han havde flere plancher end han havde...

Nå, jeg fik afleveret min seddel og pakket mig sammen og begyndte nedstigningen til landjorden igen - for bare at finde ud af, at nogen havde åbnet for sluserne og det stod ned i stænger! Jeg stod lidt afventende i håb om, at det ville klare op, så jeg frejdigt kunne cykle ned og handle kun med våd bagdel (havde glemt en plastikpose til sadlen...) Men nej, sådan skulle det ikke blive - jeg tog chancen og tænkte, at de indkøb måtte vente og så hjullerede jeg derud af i 1. gear, bare for at få en smule fremdrift i den stive modvind og regnen piskede mig lige ind i mit åbne ansigt, for der er selvfølgelig ikke hætte på min fine læderjakke...

15 minutter senere kunne jeg køre ind i baggården med vandet drivende ned ad mig - eller mine jeans havde suget det meste, så det var kun håret, der dannede dråber, som drev ned ad mit ansigt... Tilbage i lejligheden fik jeg kastet det våde tøj af mig og gudskelov kan min læderjakke holde tæt - det var da et lille lyspunkt. På med natbukserne og frem med det dejlige lodne, varme tæppe, ind foran fjernsynet med Gordons Kitchennightmares US fra i går og et stort krus dampende varmt Creamy Hot Cocao... Jeg fik altså ikke købt ind og nu sidder jeg lidt og overvejer, om jeg ikke skulle trække i min regnfrakke, få handlet de småting ind og så hente manden på hjemvejen... Alternativet er at blive under det varme tæppe og lokke ham til at handle ind... hehe