Gå videre til hovedindholdet

Hvad gør man, når...

Ens barn kun vokser i længden, men ikke i omfang og han egentlig stadig kan passe sine bukser, men de stumper og budgettet ikke lige er til at skulle ud og forny hele garderoben???

Jo, man fatter sin symaskine og lidt af alt det ribstof man har liggende på lager og så syer man da bare nogle lækre fede ribkanter på bukserne!


Selvom det er en ret hurtig procedure, så tog det mig oceaner af tid, at finde tiden til at sætte mig ned for at få det gjort - mest fordi min overlocker havde brug for at blive trådet igen (efter Hr. Pilfinger havde haft fat i trådene) og det altså tager meget af min tålmodighed at gøre... Så fandt jeg lige ud af lidt mere omkring min lækre symaskine og dens funktioner og voila - 2 par bukser fik ny ribkant og begår sig ganske udmærket som ekstra-tøj i børnehaven eller hjemmetøj i weekenden...

Her var vi på besøg hos Oldemor
Har du tips og tricks til at forlænge børnetøjets levetid eller ryger det bare i gemmerne, til arvetøj eller på genbrugsen???

Kommentarer

  1. Det er da en sjov løsning og passer vel egentlig ret godt til tiden :-D
    Synes det er en fin ide - penge er sparet og hvorfor smide gode bukser ud? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Helle :)
      Ja, det ser nu ret fikst ud og nemlig - der er bestemt ingen grund til at lade så gode (og billige) bukser gå til grunde bare fordi knægten vokser hurtigt lige pludselig :D

      Slet
  2. Hvor er det fikst Agnethe
    Jeg har også været ude i et par forlængelsesprojekter. Jeg syede et ekstra stykke midt på buksebenene - men din løsning er også rigtig god ♥

    SvarSlet
  3. Tusind tak Liv :D
    Uhh det bar også smart med at sy ekstra på midt i, så får man et lidt anderledes og helt sikkert fedt look :D Det må jeg prøve en dag :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...