Gå videre til hovedindholdet

Forandringer...

De af jer, som også følger mig på Instagram, har nok opdaget, at der er sket noget herhjemme i forhold til kosten og mangel af posts om bagværk og desserter her på bloggen, har nok også givet lidt anledning til en smule undring...


Jeg har ikke meldt noget officielt ud omkring min (og min mands) kostændring, da jeg hele tiden har været lidt bange for, at det bare var en fase og at det ikke ville holde i længden. Jeg har længe været rimelig træt af, hvordan jeg voksede ud af mine bukser, bildæk på maven, oppustethed og til tider har jeg faktisk haft ondt i maven efter et måltid. Mit energiniveau var på et absolut lavpunkt, specielt efter skiftet til nyt job i februar og generelt var jeg bare led og ked af ikke at være i balance og have det godt med mig selv...

Så tilbage i maj måned tog jeg beslutningen om, at noget skulle ændres! Jeg undersøgte muligheder for at få balance i kosten, et sundt vægttab og bibeholde en stabil vægt, uden at jeg behøvede at skulle tælle kalorier eller leve af juice.

Jeg talte med Thomas om mine overvejelser og de alternativer jeg fandt frem til og han ville gerne være med på en kostomlægning. Vi fik bugt med de ting, vi havde vi vores skabe, som ikke passede ind i den nye kost, enten ved at forære det væk eller bruge resterne og da der ikke var mere, blev der ikke købt mere.

Vi har besluttet at LCHF er vejen frem for os. Derfor har vi sagt farvel til sukker og kornprodukter.

Jeg må sige, jeg troede det ville blive vildt svært at undvære brød og søde sager, specielt når jeg jo elsker at bage! Men jeg har fået en helt anden tilgang til maden - for det første, så spiser jeg lige nøjagtig, hvad jeg har lyst til og for det andet, så fravælger jeg aktivt både sukker og kornprodukter fordi jeg ikke har lyst til det. Jeg har ikke spist brød, siden vi begyndte dette nye eventyr, altså bort set fra én dag, hvor vi skulle tage afsked med en af mine kollegaer på arbejde og arrangerede et lille privat selskab til frokost. Hun er veganer, så det blev til vegansk mad på den konto den ene dag og siden har jeg ganske enkelt ikke haft lyst til at spise konventionelt brød. Det vilde var nemlig at mærke, hvordan min mave reagerede på det brød og kikærte-gums vi fik - jeg var oppustet og tung længe efter og fik det generelt rigtig træls i maven...

Jeg kan mærke de positive forandringer, det har haft på min krop at skære bare de to fødevaregrupper ud af min kost, både på vægten, men også en generel bedre tilpashed i min mave, ingen oppustethed og jeg får ikke ondt længere, når jeg har spist.

Jeg kan dårligt bedømme om man kan se det fra min fysiske fremtoning, men jeg kan mærke det på mine bukser, der ikke strammer så meget om lårerne, de er blevet lidt for store i omkreds og bluserne sidder lidt løsere end normalt. Vægten siger minus 7 kg siden midt maj måned og jeg er tilfreds!

Jeg har desværre ikke nogle rigtige før/efter-billeder, men jeg kan dele noget af al den lækre mad, jeg har har haft fornøjelsen af at indtage gennem de seneste måneder...





Kommentarer

  1. Kæft hvor er du sej Agnethe. Jeg meldte heller ikke ud da jeg tog mig selv i nakken og nu 15kg lettere har jeg det fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Libbie :) Ahmen det er altså også bare SÅ godt gået! Og du ser jo bare vildt sund ud altså :D Der vil jeg også gerne komme til ;)

      Slet
  2. Du er sku sej Agnethe!! Jeg prøver også at omlægge kosten, dog ikke så nemt når man går op og ned at køleskabet hele dagen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ann :)
      Det kender jeg også kun alt for godt! Da jeg gik ledig, havde jeg alverdens ambitioner og tænkte, at det var nemmere at styre, når jeg nu ikke havde et arbejde også, men det var bare en stor fed løgn for mit vedkommende og det meste af mit smug-spiseri foregik når jeg gik alene derhjemme...
      Håber virkelig det lykkes for dig Ann, så jeg krydser fingre alt hvad jeg kan :)

      Slet
  3. Det er så sejt, at du vælger "nu skal det være!". Det er skønt, at Thomas også er hoppet med, for det er lettere med kostændringer, når man er flere om det og om at hanke op i hinanden og ikke mindst støtte! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anja :) Det gør nemlig det hele meget nemmere, at vi er to om det og motivationen (og konkurrencen) er også mere i top!

      Slet
  4. Jeg er selv stor fan af LCHF og har levet efter principperne i næsten 8 år, må det efterhånden være. Jeg spiser dog sukker og kornprodukter ved særlige lejligheder og tager heller eller min egen mad med, når vi spiser hos andre. I perioder har jeg været sløset med kosten, og det gør bare ikke noget godt for min krop.

    SvarSlet
  5. Hvor er det sejt, at du har været i stand til at køre det så længe. Jeg korrekse faktisk allerede folk, når de siger, at jeg er på slankekur, for det er jeg ikke! Jo det startede egentlig lidt sådan, men sådan er det ikke mere. Jeg synes det vigtigste er, at jeg har ro med mig selv om at spise på den måde, jeg gør og jeg spiser selvfølgelig det, der bliver serveret, når jeg er ude, men styre aktivt uden om det, jeg ved, der påvirker mit velbefindende. Jeg kan skam også nyde et stykke chokolade, men er ret striks på, at komme tilbage på kursen igen, hvor før, der kunne jeg godt tænke -"what the hell- nu er jeg faldet i og så kan jeg lige så godt bare stoppe". Men bare det, at jeg kan mærke konsekvensen nærmest med det samme, når jeg har spist korn-produkter eller sukker i større mængder, gør at det ikke er så svært at sige nej tak.

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der