Gå videre til hovedindholdet

Status på opsparing og afbetaling af gæld

Efter vi denne måned har skulle klare os på kun én lønning og feriepenge, har det fået mig til at kigge ret dybt i vores finanser, vores gæld generelt og hvor der kan være plads til at etablere faste opsparinger, så vi kan få styr på vores økonomi.

Vi har faktisk allerede siden februar måned haft et købestop - altså stop for alle køb, som ikke er nødvendige. Jeg har fundet ud af, at i stedet for at købe mere nyt tøj til ungerne og øge mit stoflager, så kunne jeg jo slå to fluer med ét smæk og få syet en sommergarderobe til ungerne af det stof jeg har i forvejen og dermed spare penge! Jeg har heller ikke købt skønhedsprodukter og gør det heller ikke før end det jeg har er brugt op (selvom jeg har fundet den her BB-creame fra Jane Iredale, som jeg vildt gerne vil have!)

Jeg har også styret vores madøkonomi med hård hånd ved at notere alt ned, vi har købt og hvor meget vi har købt for her i marts måned. Det har hjulpet mig med at få en bedre følelse af, hvor vores penge bliver af og hvor meget vi bruger på diverse poster i løbet af måneden. Derudfra kan jeg også meget bedre vurdere, hvor meget vi skal tage fra til mad, diverse, husholdning osv. når vi skifter over til kontanter efter den der Covid-19 har pakket sin hærgen over Danmark væk igen!

Min 10-kroners opsparing er også vokset ret meget i betragtning af, at vi mest betaler med kort. Så jeg er ret godt tilfreds med resultatet for denne måned.


Vi har lavet to nye faste betalinger til børneopsparingerne, så de kan blive lidt større end min egen var, når de en gang er gamle nok til at få dem udbetalt. Vi har øget vores afbetaling på både vores billån og vores forbrugslån. Vi har også lavet en opsparing, som skal bruges til at afbetale den private gæld vi har til mine forældre for lånt indskud til lejlighed for snart rigtig mange år siden.


For at holde overblikket, har jeg lavet mig en Opsparingsbog. Bare en ganske almindelig kinabog hvor jeg har opdelt nogle "kapitler" for hver opsparing...



Jeg har fået meget inspiration fra The Budget Mom og Jeanett på Budget, som jeg følger på Instagram. Jeg følger ikke slavisk, men tager det, der giver mening for vores familie og går videre med det. Fx så har The Budget Mom en rigtig fin hjemmeside/blog, hvor hun har en hel side med gratis skabeloner du selv kan printe og det har jeg benyttet mig af og er fx begyndt at forberede kuverter til penge, når vi begynder med kontanter og jeg har printet skabelon til overblik over julegaveopsparing. Den er jeg dog ikke kommet til endnu. Vi skal lige have de andre opsparinger op at stå først, så kan vi kigge på gaveopsparing som det næste...

Vores børn tjener også lommepenge i kontanter herhjemme og det kræver jo faktisk, at vi har kontanter i huset. Lige nu skylder jeg fx. den yngste 50 kr. for at have fyldt hele sit lommepenge skema ud og dem har jeg ikke lige fået hævet... så der ligger også en naturlig opsparing fra os forældre lige der. et skal en af mine pengekuverter gå til! Men det skal jeg nok skrive mere om en anden dag...

Status på Marts måned er positiv og det tager vi med os videre til April måned!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...