En ting, som jeg ikke lige havde set mig selv gå i gang med at sy - alene på grund af størrelsen, er barbietøj. Men ikke desto mindre var det lige, hvad Theresa fik lokket mig til en dag. Hun manglede en badedragt til sin barbiedukke, fordi den, hun har arvet fra mig, var gået i stykker.
Så måtte jeg jo i gang med nål og tråd og tegnede af efter den badedragt som var gået i stykker. Samtidig kunne jeg jo reparere den også...
Og mens jeg var i gang synes hun også at hendes lille bitte barbie skulle have en badedragt...
Aldrig har jeg syet noget SÅ småt!
Jeg fik lidt blod på tanden og en rig mulighed for at blive nogle af mine stofrester kvit. Det blev til et sommersæt med kirsebær:
Og et mor/barn matchende kjoler, som Theresa endda har stylet så fint!
Det tager tid at sy det hele i hånden, men jeg kan simpelthen ikke få det igennem maskinen, så hvis der skal laves mere dukketøj, skal der sættes god tid af til det!
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...