De, der jævnligt følger med herinde, ved også, at når jeg går på ferie, så står den også på feriekage til mine kollegaer. I tiden løb har det været af skiftende sværhedsgrad, men eftersom jeg ikke har haft mulighed for at bage siden før jul, tænkte jeg, at den skulle have hele armen, for at se om jeg stadig kunne lave en lækker kage...
Jeg gik i gang med planlægningsprocessen et godt stykke tid før kagen skulle laves og skitserede hvad jeg godt kunne tænke mig.
Kun ganske få elementer fra skitsen udgik og jeg prøvede for første gang at lave en konditorcreme - dét er ikke sidste gang! Det gik forbløffende godt, så kagen fik bare en lækker og afbalanceret smag og pynten sad efter min mening lige i øjet!
Jeg valgte efter opsmøringen at lave en ruby chokolade drip og så var der en rest smørcreme, som røg på toppen som pynt med lækre hindbærkys, super fin krymmel og de fineste små chokoladeplader af gold chokolade fra Callebaut. Ja og så blev den lyserød... Normalt er jeg jo slet ikke til lyserød, men der er bare noget fint over den farve til kager... Men næste gang skal jeg ikke arbejde kun med lyserød! Nu er det jo snart påske, så mon ikke jeg skal have fundet de andre pastelfarver frem til den næste feriekage... Jeg tænker, at jeg skal afprøve Kagetids påskekage fra 100 bradepandekager - den er bare SÅ fin!
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...