Gå videre til hovedindholdet

Dumle cookies - stop spild af mad

 Lige før vi gik på sommerferie kastede jeg mig ud i at afprøve det der Motatos, bare fordi jeg blev influeret af en Instagrammer med en god rabatkode og så blev jeg fristet af et sindssygt tilbud på Kinder, som er både min og børnenes foretrukne chokolade... Men der røg jo ligesom liiiidt mere i kurven end bare det. Bl.a. en Dumle Granola, som jeg tænkte ungerne ville have til ferie morgenmad... 

Den var desværre ikke et hit, så jeg måtte finde på noget andet at bruge den til og da jeg lige havde bagt cookies ugen inden jeg gik på ferie, tænkte jeg, at det var en idé... 

Resultatet blev faktisk ret hæderligt, hvis jeg selv skal sige det, så jeg vil også gerne dele opskriften med jer.

Dumle Granola Cookies

285g Dumle Granola

100g lys chokolade (gerne i knapper)

200g blødt smør

75g sukker (jeg brugte almindeligt, du kan også bruge rørsukker)

100g brun farin

1 stort æg

1 tsk. vanilje pasta (eller vaniljesukker)

150g hvedemel

1½ tsk. bagepulver

1 tsk. natron

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Kom smør og de to slags sukker i en skål og pisk det sammen enten på røremaskine eller med el-pisker til det er luftigt og tykt.

Bland dernæst granolaen i med en ske og rør det godt sammen. Dernæst blandes mel, bagepulver, natron og chokolade sammen og vendes i dejen. Vend det sammen til melet er optaget.

Brug en dessertske til at sætte dejen på en plade beklædt med bagepapir. Hav god afstand imellem, da kagerne flyder ud. Jeg kan gave 8 på hver plade ad gangen.

Bag kagerne i ovnen i ca. 9 minutter til de er gyldne i kanten. Tag dem ud og lad dem køle lidt af på pladen inden de flyttes over på en rist. Når de er helt kolde, kan de opbevares i en lufttæt beholder.

Bon appetit!

Kommentarer

  1. Sikke en god idé!

    Jeg elsker Motatos og dumle’n der er også røget herhjem før.

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...