Kan du ikke tåle det?

Beklager på forhånd, at dette bliver et surt opstød, så hvis du ikke er i humør til det, så skal du nok ikke læse med her...

Jeg må nok indrømme, at selvom jeg nu i efterhånden snart 4 år har spist LCHF, så bliver det altså bare ikke nemmere, når jeg skal deltage i fællesarrangementer på arbejdet, familiefester og lignende, hvor der er mad involveret...

Når jeg fortæller, at jeg ikke spiser korn/stivelse og sukker, så bliver jeg først og fremmest spurgt, om det er fordi, jeg har glutenallergi eller diabetes, at jeg ikke kan tåle det. Jeg ved godt, at det ofte kommer fra et sted af nysgerrighed, men efterhånden synes jeg mere, at det fremstår som om, det da kun kan være på grund af det, at jeg ikke at spise korn/stivelse og sukker, for man kan da umuligt ville fravælge det aktivt. Jeg bliver lidt træt... 

Samtidig er jeg en ret stor people pleaser, så jeg vil ikke være til besvær, bare fordi jeg spiser anderledes og jeg er opdraget med, at man spiser det, der bliver serveret. Det betyder også, at jeg  mange gange har spist sandwiches m.v. til diverse arrangementer også selvom min mave reagerer voldsomt på det, men jeg gør det jo for at få noget at spise. Det er jeg egentlig ved at være lidt træt af, for hvis jeg nu var vegetar i stedet, så ville alternativerne stå i kø og min tanke er om det er så besværligt, at lave fx en tunsalat i stedet for en tunsandwich - alt hvad det kræver er at fjerne brødet og ellers putte de samme ingredienser ned i en skål i stedet...

Men hvordan får jeg budskabet igennem uden at lyde uforskammet og kræsen?

Jeg er jo ikke kræsen! Faktisk elsker jeg brød og stivelse, men jeg har fundet ud af, at min mave slet ikke har det godt med det og jeg både sover bedre, har ikke tendens til uren hud mere, jeg kan meget vel undgå nogle af de skavanker som min arvemasse er beriget med fra mine forældres side (sukkersyge, åreknuder, astma m.v.) og så er jeg bare generelt fysisk bedre tilpas, når jeg undlader at spise korn, stivelse og sukker. Er det ikke ok? Behøver jeg at have en eller anden lidelse for at det er okay for mig, at undlade det i min kost? 

Og nu hvor vi er ved det... Hvorfor behøver andre så at have en mening og holdning til, hvad og hvordan JEG spiser. Hvad med om vi hver især passede vores egen tallerken? Når jeg beskriver, hvordan og hvad jeg spiser, så er reaktionerne typisk: det lyder ikke særlig sundt at spise så meget fedt  eller det lyder ikke sundt at kunne gå så mange timer uden at spise noget, eller hvor er fibrene i din kost eller noget helt fjerde i den retning! Hvorfor er det vigtigt for andre at kommentere på mine spisevaner? Typisk er det High Fat i Low Carb, High Fat, der tricker folk og den fedt jeg spiser er typisk i mine madvarer i forvejen, altså i osten, kødet, fløden, fisken, avocadoen m.v. - altså spiser jeg jo ikke bare en ren skefuld smør. Hvis du ikke er bekendt med LCHF, kan du læse mere her: Hvad er LCHF?

Jeg ved jo godt, at det ikke virker for alle at spise, som jeg gør og det har jeg forståelse for. Desværre oplever jeg, at den forståelse ikke går den anden vej og det er nok der, jeg vil hen. For hvis jeg nu havde en lidelse, der gjorde, at jeg spiste anderledes, så ville folk ikke kunne sige så meget til det, men det har jeg nu engang ikke og så er det som om, det er helt legalt, at der stilles spørgsmålstegn ved, om det man nu stopper i munden også er helt sundt osv. 

My food, My body, My business! men skal jeg tage en madpakke med i byen næste gang, jeg skal deltage i et firma arrangement eller besøge venner og familie eller ville du som evt. vært tage højde for, at jeg spiser en smule anderledes?