Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Små brød

Egentlig fandt jeg disse brød ved lidt af et tilfælde, fordi jeg skulle bruge en hurtig opskrift til pølsebrød i sidste øjeblik inden aftensmad. De brød, vi havde i skabet, var blevet dårlige og når man har lovet familien hotdogs, så dur det jo ikke at stå uden brød (for deres vedkommende). Jeg var igennem stort set alle mine kogebøger med brød, men mange af dem har en hævetid på minimum en halv time, er baseret på surdej eller også skal der ofte bruges forskellige og/eller flere slags mel eller andre ingredienser, som jeg ikke lige har hjemme (fordi jeg ikke bager så ofte mere)...  Presset af tiden fandt jeg min altid trofaste og meget gamle hjemkundskabs kogebog fra 1992 frem og dér var lige netop den opskrift, som jeg havde brug for - 10 minutters hævetid og 10-15 minutters bagetid. Perfekt! Brødene var simpelthen så nemme at lave og familien var virkelig godt tilfredse med dem fremfor de købte pølsebrød. Jeg bagte dem igen i weekenden og forfinede opskriften en smule (tilsatte ...

Fastelavn 2021 og DIY vejledning

 Det er som om vi halter lidt bagud med alt i år og med den pludselige skoleåbning for 0-4. klasserne først i februar, gik fastelavnsfejringen lidt i glemmebogen, da der helt sikkert var en masse andre tiltag, der skulle op og køre igen og børnene skulle sluses trygt tilbage i skolegangen... Børnene var en smule skuffede over at fastelavn tilsyneladende var aflyst, så vi fejrede en smule fastelavn derhjemme i privaten. Det blev dog kun til et fastelavnsris og lidt slik til børnene, men lidt har også ret... Inden vinterferien fik vi dog en besked på AULA, om at der fredag i uge 9 ville blive afholdt klassevis Fastelavnsfejring med tøndeslagning udendørs for almenskolen. Så jeg havde en meget glad og ivrig pige herhjemme, der lige nøjagtig vidste, hvad hun ville klædes ud som... Jeg måtte så købe stof ind til formålet, men endte faktisk kun med at bruge ganske lidt af det, fordi jeg blev inspireret på Youtube til at gå en anden retning end at sy fra bunden af. Hvis du kunne have lyst...

Privatøkonomien - siden sidst og indfrielse af gæld!

 Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har lavet en opdatering på vores økonomiske rejse med mere opsparing, mere gældsafvikling og generelt mere åbenhed om privatøkonomi... I dag føles som den helt rigtige dag at gøre det, fordi vi har nået en milepæl, men mere om det lidt senere. Nu vil jeg først lige fortælle lidt om, hvordan det er gået siden sidst... Tilbage i oktober kunne jeg jo berette om, at vi var gået over til at bruge kontanter, når vi skulle handle. Det stoppede i december igen pga. nedlukningen og fordi vi, lige pludselig, skulle købe en hel del gaver på nettet. Og hvordan gik det så med at overholde budgetterne? Det gik faktisk virkelig godt med at overholde både gavebudget og madbudget i julemåneden - vi brugte slet ikke alt det, vi havde sparet op, så beløbet, vi havde til overs, blev jo bare på kontoen og vi er ved at have en rigtig fin opsparing til gaver allerede nu igen. Vi har kun haft udgifter til 3 gaver her i januar og februar, men to af dem skulle væ...

10 år...

Det skulle jo ske - vores lille dreng bliver så stor! I dag fylder vores dejlige, glade, kloge, livsnydende dreng 10 år og jeg synes stadig det bare var i går, han lå på gulvet, som en skildpadde på sit skjold og baskede med arme og ben! Det var jo meningen, at vi skulle have haft en masse familie på besøg og fejre den store dag, men når Corona kommer i vejen, må vi finde på alternativer. Fødselaren har holdt fri, så vi startede dagen med at spise pandekager til morgenmad og Facetime med farmor og farfar.  Formiddagen gik med at afprøve fødselsdagsgaver og tale med bedstefar og bedstemor på Messenger og efter frokost stod den på Pokemon-jagt i nabolaget. Det var en meget kold tur, selvom vi godt kunne mærke, at solen nu er begyndt at varme. Springvandet i vores lille branddam herude er helt frosset til af is! Friske og lidt forfrosne vendte vi tilbage i varmen. hvor der blev spist masser af fødselsdagskage og hygget med alt det Elias elsker mest. Elias havde selv valgt, at kagen sk...

Godt nytår!

Så er vi godt i gang med 2021 og det tegner ikke meget bedre end det år, vi lod bag os for bare 6 dage siden... Hjemmearbejde, hjemmeundervisning og det hele skal gå op i en højere enhed - jeg må sige, at jeg allerede er svedt efter de sidste tre dage. Jeg håber virkelig, at det kommer til at gøre en forskel, så vi kan komme på rette kurs igen. Vi havde en meget hyggelig og helt nede på jorden nytårsaften. Vi var klædt på til fest alle mand og jeg havde bagt kransekage, macarons og vi skålede nytåret ind i lækker Asti. Vi brugte meget af 1. januar på sofaen under dynerne med film på skærmen og tog det helt stille og rolig. Vi måtte dog lige ud og have lidt frisk luft også, så det blev til en kold tur på skolens legeplads med to meget aktive unger: Da vi kom hjem pakkede vi vores nyindkøbte spil Labyrinth op og lavede os en kop snemandssuppe (varm kakao med en bismarcksstok og skumfiduser i) og mælk til dem, der ikke kan lide varme drikke. Så brugte vi ellers små 45 minutter på at spill...

Glædelig jul!

Rigtig glædelig jul derude. Jeg håber i har haft en helt fantastisk dejlig og afslappende jul og december måned til trods for den noget anderledes situation, vi står i nu. Vi havde en rigtig hyggelig juleaften og dagen i går blev brugt på at sumpe igennem. Det har vi alle haft brug for, men i særdeleshed mig. For mig har det været en meget anderledes måned end hvad jeg havde regnet med. Min plan var, at jeg gerne ville have nået at lave et par kreative indslag her på bloggen i løbet af december, bage og gør mange af de ting, som plejer at høre sig december til herhjemme. Men hverdagen har bare gjort, at det har der slet ikke været tid til. I år skyldes det jo ikke, at vi har rendt til alverdens julearrangementer, men derimod at min tid har været fyldt med mange lange arbejdsdage. I det hele taget har min julemåned ikke været så stressende, siden jeg for efterhånden 15 år siden arbejdede i butik i december måned og dét, at jeg ikke har haft mulighed for at få et ordentligt afbræk fra jo...