Gå videre til hovedindholdet

Ny praktik

I dag startede jeg så på den nye praktik ude på det juridiske fakultet på Aalborg Universitet og det har generelt været en meget mærkelig dag... Jeg skulle møde kl. 9 men busserne var forsinkede, så jeg kom omkring 5 minutter for sent, hvilket slet ikke ligner mig og jeg havde det virkelig dårligt med det. Nå, men de var meget afslappede med det og den første der siger hej til mig er selvfølgelig til min store glæde, min tidligere vejleder, som jeg har det rigtig godt med og som jeg rigtig gerne ville arbejde sammen med. Det var nu dejligt nok. Så bliver jeg introduceret for J, som så er hende, der skal stå for mit forløb osv og jeg bliver placeret på et kontor, tilhørende en af mine tidligere forelæsere, som så ikke er der så ofte.

Jeg skulle selv medbringe computer, så der går lidt tid med at få den sat op men jeg har jo så ikke forbindelse til netværket (og dermed heller ikke internettet). Folk begynder at vælte ind for at hilse på (søde som de nu er) og jeg møder en masse nye ansigter blandt de gamle og får hele dagen igennem udstukket en del opgaver, så der var noget at gå i krig med - problemet var jo så bare, at størstedelen af opgaverne krævede ligesom adgang til internettet. Jeg måtte jo i gang med at lave noget, så jeg blev sat i gang med at makulere papir - en af mine kommende opgaver bliver også at mangfoldiggøre (læs: KOPIERE!) konferencemateriale, så i bund og grund er jeg blevet reduceret fra velfungerende arbejdsledig erhvervsjurist til en grå kontormus, der makulere, kopiere og laver informationssøgninger og udarbejder fagbeskrivelser til kursusfagene på cand.merc.jur. uddannelsen...  

Ærlig talt så er jeg meget ked af, at det er sådanne opgaver jeg har fået - jeg synes det er meget flovt, at jeg sidder der med en bund solid uddannelse og så skal agere søgemaskine og kontornusser på den måde... Jeg bryder mig slet ikke om det og de næste 4 uger skal bare overstås... Så har jeg også fået sådan en oplevelse med i rygsækken og nu brænder jeg bare endnu mere efter at komme ud på det RIGTIGE arbejdsmarked... gider ikke være i systemet mere...

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der