Gå videre til hovedindholdet

Lidt nyt fra symaskinen...

Jeg har skam fået lavet hele to projekter færdig indenfor ganske kort tid og hold nu fast, hvor det har lettet! Jeg ELSKER at blive færdig med nye ting, for så kan jeg komme i gang med alle de andre ting, der ligger i kø for at komme en tur igennem maskinen.

Jeg fik endelig færdiggjort den heldragt, jeg har arbejdet så længe på til min lille krudtugle og jeg er super stolt og tilfreds, for jeg synes det er flot af et førstegangs-forsøg at være...


og den er skam også taget i brug allerede:


Sådan ser det ud, når man i fuldt firspring prøver at stikke af med sin fars pengepung... krudtugle siger jeg bare!

Derudover fik jeg lige syet en tørklæde til min svigermor, som jeg skulle have med hjem på overraskelsesbesøg sidste weekend. Det er syet af forskellige lapper, jeg har haft tilovers fra andre projekter og så af lidt nyt stof, som jeg har købt til at bruge til gulvpuder. Siden vi har rykket om i stuen og fået mindre siddeplads, synes jeg at der mangler noget at sidde på og Elias mangler også lidt at tumle rundt med, for han bliver ved med at ville ligge ovenpå ammepuden eller stikker af med tæpper og putter sig i, så er sikker på, at sådanne gulvpuder vil være lige sagen... Jeg skal bare i gang med dem også, det står dog et stykke nede på to-do-listen endnu... Men her er resultatet af lapperne:


Kommentarer

  1. hvor ser dine syprojtekter bare så fine ud, søde...

    knus Maria

    SvarSlet
  2. Hejsa Agnethe :) det er du da sluppet rigtig flot fra. Det ser godt ud, du kan godt være stolt af dig selv :D Kram Patricia

    SvarSlet
  3. Hejsa Patricia
    Tusind tak skal du have :D Nu glæder jeg mig til at kaste mig over næste sy-projekt! :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet. Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv... Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel: Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til... Je