Gå videre til hovedindholdet

Mit hjem er til salg...

Ja, det er rigtigt. I som følger mig på Instagram har vidst det et stykke tid, at vi nu har fået et til salg skilt i vores vindue og derfor skal se os om efter et nyt hjem...

På sin vis er det jo godt nok. Vi skal videre. Vi kan ikke blive ved med at være i denne lille lejlighed med to børn og forhåbentlig kan et job til mig resultere i, at vi endelig kunne få drømmen om et hus til at gå i opfyldelse... Men indtil videre er det bare drømme og ser vi realistisk på det, så ryger vi nok over i en anden lejlighed - denne gang i en boligforening, for den ustabilitet, det bringer med sig at leje privat, har vi ikke råd til mere. Vi skal tænke på vores børn og gøre det, der absolut er bedst for dem.

Vi flyttede ind i 2010 og har nydt vores tre år her og fået nye gode venskaber ud af at bo her. Mægleren har været forbi og kigge, fotografen har også været forbi og vi har været spændte på, hvordan mægleren vil forsøge at sælge denne lejlighed til en helt anden målgruppe end vi er, for det bliver en udfordring med de billeder fotografen har taget, tror jeg. Så nu kan vi se frem til, at der skal laves tilstandsrapport på lejligheden, der skal være fremvisninger og sikkert en hel del mere, men det følger jo med. Det er bare lidt surt, når det ikke er på vores egne vegne, men på vores udlejers...

Inden vi rykker videre, så vil jeg gerne vise jer, hvordan vi har indrettet os på de kvardratmeter vi har til rådighed.

Soveværelset er konverteret til børneværelse:




Den ene halvdel af stuen er konverteret til soveværelse:



Og på resten af pladsen har vi klemt et syhjørne:




Spisestue:



Der er nyrenoveret badeværelse:


Køkkenet har en god størrelse og med masser af god skabsplads, det og den idylliske baggård, hvor der både er æbletræ og figentræ, som begge har båret lækker frugt til os i år, kan ses her på EDC's salgsopstilling: Priorgade...

Som i kan se på salgsopstillingen, som jeg opdagede i dag, og sammenligner med hvordan vi bor, så tror jeg at de interesserede købere vil få et lettere chok, når de træder ind hos os, for vores indretning kunne ikke ligge længere fra hvordan ejerne havde indrettet sig i sin tid... Billederne er fra før vi flyttede ind på matriklen, så EDC, har bestemt ikke valgt at bruge de nye billeder - det får en til at tænke...

På søndag er der åbent hus og måske bringer det nye købere med sig...

Kommentarer

  1. Ja jeg er stadig imponeret over al den plads i har fået ud af "ingen" plads.
    Men du har ret man tænker sit, når de bruger de gamle billeder. Jeg ville undre mig meget hvis jeg kom som potentiel køber.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :D Hehe i har prøvet så godt vi kunne, men andre kunne sikkert indrette sig LANGT bedre end vi har gjort ;)
      Vi tror heller ikke, at der kom en sjæl til åbent hus arrangementet - vi har i hvert fald intet hørt derfra...

      Slet
  2. Hold da op det var ikke meget plads. Så skal jeg vist ikke brokke mig over mit lille hus. I har virkelig udnyttet pladsen godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vi bor ret småt taget i betragtning af at vi har to børn, men vi klare den selvom man nogle gange går i selvsving over, at der ikke lige er et sted man kan trække sig tilbage... Tak søde :D

      Slet
  3. Det er imponerende, hvad I har fået ud af så lidt plads.

    Held og lykke med ny bolig XXX

    SvarSlet
  4. Lidt underligt de ikke bruger jeres billeder, men synes godt nok i har formået at få meget ud af lidt plads :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok fordi de ikke lige ser sådan nogle som os værende målgruppen for denne lejlighed og så ville de nok også gerne afspejle hvor åbent lejligheden kan indrettes - det har vi jo ikke just gjort ;) Mange tak :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der