Gå videre til hovedindholdet

Når pinterest inspirere - DIY på leggins

Kribler det for at komme i gang med at klippe og sy...

Jeg besluttede mig for at gøre denne tutorial efter, da den unge dame herhjemme manglede benklæder og så kunne jeg jo lige så godt lave en DIY på dansk ud af det til jeres fordel...

Jeg havde en gammel bluse liggende, som jeg ikke længere brugte, men som stadig var rigtig pæn, så jeg synes det var synd bare at smide den ud. Den blev ofret til fordel for leggins til yngstebarnet.

Det har du brug for:

1 aflagt jersey bluse - et par leggins i passende størrelse, som du kan tegne af efter - et stykke elastik til livet (ca. 5 cm bredt) og hvad du ellers plejer at bruge, når du syr.


Fold først blusen på langs så oplægningen matcher i bunden og glat stoffet så godt ud, som du kan. Fold dine leggins på midten og træk skridtsyningen ud. Læg dine leggins fold mod fold oven på blusen. Så er du klar til at tegne af efter dem.


Læg 1 cm til i sømrum, men stop ca. 2,5 cm fra toppen hvor elastikken, skal sys fast. Markér hele vejen rundt og klip dernæst efter markeringen.

Sy buksebenene sammen hver for sig ret mod ret (med zig-zag-søm eller overlock), så du har to separate bukseben. Vend dernæst det ene bukseben med retsiden ud af, put det inden i det andet bukseben, ret mod ret og sy skidtsømmet hele vejen rundt. Beklager at jeg ikke lige havde billeder af dette - det glemte jeg fuldstændig, fordi det bare er ren rutine..


Når bukserne er syet sammen, er det tid til at tilføje elastik i livet. Mål omkredsen i livet på bukserne og mål det samme mål ud i elastikken. Sy elastikken sammen til en ring og nål den fast i livet på dine leggins. Sy elastikken fast med zig-zag-søm eller overlock og voila - et par færdige leggins.


Så håber jeg, at det er til at forstå, ellers er i meget velkomne til at spørge! Rigtig god fornøjelse...

Kommentarer

  1. du er så dygtig til det syning Agnethe!!
    Jeg er lidt misundelig, men jeg har ikke tid til flere hobbyer! :D :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ann :D Hehe ja jeg misunder bestemt også dig og dine hækle/strikkeevner! Det gad jeg godt, at jeg havde været bedre til at lytte til da vi havde håndarbejde, men ligesom dig, har jeg bestemt ikke tid til flere hobbyer, så det må blive i et andet liv ;)

      Slet
  2. Svar
    1. Det er super nemt Karin :D Ingen trælse oplægninger eller noget, bare lige ud af landevejen ;)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...