onsdag den 24. august 2016

Frokost: toskerognsguf...

Af mangel på et bedre navn, har jeg døbt denne lækre sammensætning for torskerognsguf... Det er en opskrift jeg stødte på i Fit Living... Nej nej jeg har ikke månedsabonnement og er bestemt ikke blevet til fitnessudøver på hverken den ene eller anden måde (desværre) - det var bare et tillæg til et andet magasin, som tilfældigvis indeholder nogle ret lækre opskrifter og som bonus en masse tips til at blive sundere... Så må vi se, om jeg får mig taget sammen til rent faktisk at gøre noget ved det igen...

Hvor om alting er, så kan jeg altså varmt anbefale denne opskrift, som et (overraskende) fyldigt frokostmåltid og en RIGTIG nem måde at få fisk på i løbet af ugen...

Til 1 person skal du bruge:
50g torskerogn
50g hytteost
½ bdt. purløg
1 citron
1 tsk. paprika
salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Tilbehør kan evt. være rugbrød, ristet eller friskt, i en sandwich eller sammen med en sprød salat eller grøntsager. Jeg selv kan godt lide at blande det sammen med en råkost bestående af spidskål og gulerødder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...