Gå videre til hovedindholdet

Nem aftensmad - del 25: Spaghetti med kylling og persille

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg sidst har taget "nem aftensmad" føljetonen op, så mon ikke det er på tide, at den kommer lidt frem i lyset igen, nu hvor hverdagen også snart begynder for os igen...

Jeg synes efterhånden, at jeg køre i de samme retter igen og igen, så jeg har forsøgt at få god gang i mine kogebøger igen og så få lavet en god madplan og få forberedt nogle ting i forvejen, hvis det er nødvendigt for at jeg ikke står for længe i køkkenet, når nu jeg også gerne vil bruge tid med mine børn inden det bliver sengetid for dem...

Kogebogen siger, at denne ret skal kunne laves på i alt 30 minutter; 15 minutter til forberedelse og 15 minutter til tilberedningen - jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan huske, hvor lang tid jeg brugte, men jeg synes, at retten er så nem og fin, at den fortjener at komme med her...




Til 4 personer skal du bruge:

1 spsk. olivenolie
1 citron, skallen skrælles tyndt af og skæres i tynde skiver (brug evt. et juliennejern)
1 tsk. ingefær, finthakket
1 tsk. sukker
salt
2½ dl kyllingefond (jeg brugte en bouillon terning fra Knorr)
250g tørret spaghetti
25g smør
225g kyllingebryst i tern
1 rødløg, finthakket
1 bundt bredbladet persille, finthakket

Sæt en tykbundet gryde over og opvarm olien heri. Tilsæt citronskal og svits det ved lav varme under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt derefter ingefør, sukker og salt og svits under konstant omrøring i 2 minutter. TIlsæt kyllingefond, bring det i kog og lad det koge i 5 minutter eller til fonden er reduceret til det halve.

Sæt i melllemtiden en stor gryde over med let saltet vand til pastaen. Når vandet koger, tilsæt da pastaen og lad det koge i ca. 8-10 minutter, så pastaen stadig har lidt bid.

Smelt smørret på en pande og tilsæt kylling og løg. Lad det stege til kyllingen har taget lidt farve. Rør saucen i og lade det koge sammen i 1 minut. Tilsæt til sidst persillen og lad det koge under omrøring i 3 minutter.

Dræn pastaen i et dørslag. Hæld det over i en serveringsskål eller et fad og bland det godt sammen med kyllingesaucen. Server straks evt. med lidt ekstra salat på siden...

Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...