Gå videre til hovedindholdet

Macarons - mit første forsøg

Taget i betragtning at jeg, med min lchf-livsstil, prøver at undgå sukker så meget som overhovedet muligt, har der været rimeligt meget kage både på min Instagram profil og i de seneste indlæg herinde...

Jeg kan godt mærke, at jeg savner at bage og mærke det søde køkken og det var nok også det, der fik mig til at kaste mig over et nyt eksperiment. Det ligner også mig at vente med at prøve de hotte ting, til de først er gået af mode og det samme er sket her. Der har været så meget hype over de der macarons, at jeg tænkte, det var alligevel en kende for svært, til at jeg havde lyst til at kaste mig ud i det.

Sidste år fik jeg et macaron-sæt forærende med tyller, mønsterark, sprøjteposer og en underlig dims, som jeg ikke aner, hvad skal anvendes til... Da min mand så for nylig skulle til rund fødselsdag hos én af dem, som havde foræret mig sættet (og som jeg ved elsker søde sager), måtte jeg nødvendigvis også vise, at jeg satte pris på gaven og i det mindste gøre et forsøg på at lave de berygtede små fancy mandelkys.


Det er en svær disciplin at bage de små himmerigsmundfuld og få dem afbalanceret godt i smagen, så de hverken bliver for søde eller for mærkelige, for ikke at tale om at de får de der "fødder"... Jeg synes faktisk at jeg slap rimeligt godt af sted med det. Jeg brugte en opskrift ovre hos Maja Vase og fyldet var en færdiglavet nødde- og chokolade creme fra Coop.

Ingen automatisk alternativ tekst tilgængelig.

Og pakket fint ind til gave udgjorde de sig også ganske glimrende. Modtageren blev i hvert fald meget glad og sagde de smagte skønt!


Så mon ikke de skal have et forsøg mere til jul og måske endda i skøn forening med at andre bageteknikker prøves af...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...