Gå videre til hovedindholdet

Makeover af et børneværelse...

Siden vi flyttede herud for over et år siden, har vi forsøgt at få mindstebarnet til at sove på sit eget værelse. Vi måtte kort efter indflytningen flytte hendes seng ned til os, fordi hun kom om natten og sov i vores seng og så kunne vi ikke få en ordentlig søvn på de 160 cm vi har til deling.

Hun har siden hun var lille altid haft sin seng i vores soveværelse, fordi vi kun har haft to værelser til rådighed. Da vi så flyttede troede vi naivt, at hun mega gerne ville have sit eget værelse. Det ville hun også gerne, men hun ville bare ikke sove der...

Vi prøvede igen efter jul med en makeover af hendes værelse, så det ikke mindede så meget om et babyværelse. Vi malede en væg og købte en seng brugt og gav den en kærlig hånd.



Der blev pyntet med nye puder, en sengehimmel og nye lamper.



Senest har vi så sat legekøkkenet ud på gangen ovenpå og i stedet sat en reol ind med kasser til hendes legetøj, så det er nemmere at overskue og ikke mindst nemmere at rydde op!


Jeg fik selvfølgelig ikke taget før-billeder af værelset, men tro mig, når jeg siger, at forandringen er til at se og der er skabt mere ro og luft derinde nu.

Perlerierne vi har sat på hylden og hægt i loftet (drømmefanger) er efter mønstre af Anja Takacs. Et kæmpe arbejde, men det hele værd! Det er vildt afstressende at lege med perler!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...