Gå videre til hovedindholdet

LCHF kage - Kanel-æble stang

Det er ret længe siden, jeg lavede denne til en eftermiddag, hvor vi fik gæster. Som jeg har nævnt før, er jeg ikke så meget for LCHF bagværk, men denne stang var faktisk ret god (den har fået en smiley i bogen) og med en ordentlig klat cremefraiche på, var den næsten lige så syndig, som hvis den havde været fyldt med sukker.


Opskriften er fra Madbandittens bog LCHF Brød og Kager.

Ca 6-8 personer

Dej:
6 æg
3 spsk. Sukrin Gold
100g smeltet smør
2 dl Pofiber
½ dl kokosfibre
3 spsk. loppefrøskaller
1 tsk. kardemomme
½ tsk. vailjepulver

Æbleremonce:
80g blødt smør
2 spsk æblemos
1-2 spsk. kanel
1-2 spsk. kokossukker eller Sukrin Gold

Drys og pynt:
Mandelflager
Kokossukker
Kanel
Brombær

Pisk æggene med Sukrin Gold og tilsæt de øvrige ingredienser. lad dejen hvile ca. 10 minutter.
Opvarm ovnen til 180 grader.

Pensl et stykke bagepapir med smeltet smør eller kokosolie og rul dejen ud herpå. Læg et nyt stykke bagepapir ovenpå og kør kagerullen ovenpå og dette, til du har en aflang dej i ca. ½ cm tykkelse.

Æbleremonce: Rør alle ingredienser til remoncen sammen og fordel den i en stribe ned langs midten af dejen. Fold begge sider om remoncen ved hjælp af bagepapiret og gør det samme i enderne, så dejen lukkes. Med fingrene nilrer du sammenhæftningerne godt sammen.

Drys kringlen med mandelflager og kokossukker og kanel og bag den i ca. 20 minutter. Lad den i ca. 20 minutter. Lad den afkøle inden servering og pynt med brombær.


Min kringle blev lige lidt tykkere end billederne i Madbandittens bog, men det kræver altså også lidt øvelse at lave LCHF bagværk har jeg fundet ud af... Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo