Gå videre til hovedindholdet

Theresa 8 år - tropisk temafest

Nu er det efterhånden ved at være halvanden måned siden vi fejrede at vores yngste fyldte 8 år og for første gang prøvede vi også at invitere til pigefødselsdag. Så vi fik rigtig vores sag for i år.

Som altid, ingen fest uden tema og denne gang havde den 8-årige besluttet sig for, at det skulle fejres i tropiske omgivelser. I år var der ikke det store overskud til at lave så meget selv, så vi gik en tur i Billig Billy i sommerferien og købte ind til festen. De havde både tallerkener, krus, hawaii kranse, bordpynt og loftsguilande. Vægguilanden er købt på Panduros hjemmeside på tilbud og jeg fik selv klippet nogle enkelte blade til bordet ud af karton fra lageret.

Vi nåede ikke helt at få pyntet rigtigt op til familiefødselsdagen, men der blev dækket fint bord og lavet den traditionelle "over-the-top" fødselsdagskage, som mine børn er blevet lidt for vant til...


Kagen indeholdt kagebunde efter opskriften fra Frederikke Wærens lagt sammen med chokolademousse og smurt op med den lækreste italienske marengssmørcreme. Theresa havde set en kage på Pinterest, som hun var absolut vild med og den var smurt op med to farver, så jeg fik til lejligheden et nyt stykke værktøj, der kunne hjælpe mig med en idiotsikret løsning, da jeg ikke er helt sikker i flerfarvet frihåndsopsmørring... Palmer, blade, blomster og flamingo er lavet af sugarpaste og sandet er et smuldret stykke kagebund.

Kagen faldt heldigvis i rigtig god smag og der var rigeligt til, at jeg kunne have rester med til kollegaerne om mandagen.

Den efterfølgende fredag hentede vi Theresa og pigerne efter skole og vi gik i samlet flok hjem til fin pynt og lækker mad. 


Den lækreste hindbærsaftevand med appelsinskiver


Buffeten bestod af frugtfade med hindbær, jordbær, appelsiner, vand- og honningmeloner og banan. Dertil havde vi lavet amerikanske pandekager og donuts og der var skumfiduser, slikkepinde som citrusfrugter og saltstænger. Hjemmebagte donuts efter den lækreste opskrift ovre fra HomebyBianca.

Hjemmebagte donuts efter den lækreste opskrift ovre fra HomebyBianca.

Jeg undervurderede desværre hvor meget sådan nogle piger kan spise, så vi måtte både finde popcorn og bacon snacks, så de alle kunne få stillet den lille sult...


Pigerne sluttede dagen af på en skattejagt, som sluttede af med slikposer og hygge. Det var alt i alt en rigtig god eftermiddag og vi ved til næste gang, at vi nok lige skal beregne lidt mere mad også selvom der bare er tale om små piger...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...