Agnethe - about a girl

Mens F for får kører lystigt derudaf på tv'et, hører jeg en lille barnestemme fra den anden ende af sofaen: "Moar...", "ja Elias?" "Skittle! - lilla Skittle!" Elias er syg på 3. dag. Han har ikke spist noget siden tirsdag aften, så selvfølgelig må han få en Skittle. Alt hvad han har fået indenbords har han indtil videre ikke kunne holde i sig men der er nu længere mellem opkast-turene. Jeg selv sidder her med begyndende maveonde... det var bestemt ikke lige sådan, jeg så weekenden skulle forløbe, for det er kun 14 dage siden vi blev fri for sidste omgang sygdom! Så mens jeg sidder her med ondt i maven og våger over størstebarnet vil jeg håbe for dig, at du får en bedre start på weekenden end mig...

Jeg har fået solgt ud af langt det meste af mit ventetøj, men noget jeg overhovedet ikke kunne komme af med uanset, hvor billigt jeg satte den på til, var denne kjole: Altså jeg synes jo selv den er SÅ fin, men måske mønstret har skræmt de fleste væk??? Anyway jeg ville ikke bare give den væk, det synes jeg, den var alt for fin og velholdt til, så jeg begyndte at splitte den ad for at finde ud af hvor meget stof, der var i den. Det var noget af en opgave fordi den har den der snoede cross-over effekt henover brystet. Men da jeg var færdig, havde jeg da nogle anseelige stykker stof og så gik jeg på hovedet i mine mønstre til børnetøj. Jeg fandt et onion-mønster frem, som jeg slet ikke havde fået prøvet af. Tegne, tegne, tegne. Klippe, klippe, klippe og her et par måneder efter jeg begyndte, er jeg endt med dette resultat: Et styk blomstret pigekjole i str. 86 - dog en ret stor str. 86. Så i må lige vente med at se den på, til bettefisen vokser til den... Jeg håber det kan ...

Er det ikke typisk! Lige som foråret rammer Danmark, så går jeg og min familie ned med en omgang influenza - ikke på skift, men på samme tid! Sidste tirsdag var jeg så heldig, at jeg skulle til samtale i Hjørring (desværre var jeg ikke så heldig at få jobbet, men fik at vide, at der kommer andre stillinger deroppe inden længe) og jeg havde kørt på pumperne fordi Theresa og Elias fik virkelig høj feber begge to i weekenden. Vi var så begge hjemme med dem mandag og mens jeg var af sted tirsdag var Thomas alene med de små. Han tog så på arbejde, da jeg kom tilbage fra Hjørring, så da luften gik af ballonen tirsdag aften, var jeg ramt af feber og snot i lange baner. Jeg måtte dog mande mig op og have Theresa hjemme onsdag for hun var stadig ikke frisk. Elias kom af sted i børnehave, men blev ringet hjem igen omkring middagstid, fordi han simpelthen bare var så træt. Jeg kunne ikke rigtig gå nogen steder pga. dårligdom, så Thomas måtte bruge sin frokostpause på at hente Elias og bringe ...

Mig og de evindelige bananer... Det er sådan, at når jeg selv er ude og handle, så køber jeg kun en lille pose bananer, så er der en til hver dag til Elias' madpakke og 3 til Theresa og mig i løbet af ugen. Jeg spiser ikke så mange bananer og husbonden gør slet ikke. Men når jeg sender min kære mand i byen for at købe ind, så kommer han altid hjem med mindst 10 bananer, fordi de er på tilbud. Logikken er jo klar, men hvis jeg ikke får dem brugt allesammen og de ender med at blive klamme at se på, så skal jeg til at være kreativ for at få dem brugt! Der findes SÅ mange forslag på, hvad man kan gøre med de her alt for modne bananer. Personligt bryder jeg mig ikke om overmodnet bananer i smoothies, men de kan fint ryge i bagværk, så ofte fryser jeg dem ned, hvis jeg ikke lige står og skal bage noget nu her. Ellers bliver det nogle gange til en lille snack i form af bananpandekager, som også kan bruges til morgenmad dagen efter til Theresa og mig. Hun er lige så madglad (læs ikke...

Nårh, det er er skam bare lige noget jeg har bikset sammen.... Hvor tit har du ikke hørt den eller selv sagt det, når folk har spurgt dig om en lækker ret du har lavet eller serveret? Jeg er RIGTIG slem til at sige det og det er ikke fordi, jeg vil give nogen dårlig samvittighed over, at de ikke lige kan bikse sådan noget sammen eller for at være blæremås, men ofte ER det altså bare lige noget, jeg har bikset sammen! Tag nu den her ret: Den blev til en dag sidste på måneden, hvor alt hvad jeg havde at gøre godt med var rester fra køleskabet og tørvarelageret: pasta, lidt krydderi, en frankfurter, 1 dl madlavningspiske, ½ bakke champignoner og lidt friske cherrytomater. Jeg tænkte (som jeg altid gør) at fløde kan gøre alt endnu mere lækkert, så jeg stegte pølserne, kom champignonerne på alt imens pastaen kogede lystigt ved siden af. Jeg tilsatte madlavningsfløden til stegepanden, krydrede med lidt tørret timian og blandede til sidst den kogte, drænede pasta i. Cherrytomater i b...

Uhh jeg har simpelthen været så dårlig til at få min venindes fødselsdagsgave færdig til tiden lige siden jeg har fået børn! Sagen er den at hun fylder år 8 dage efter Elias og når der er så meget run på i forhold til Elias' fødselsdag, så er det lidt som om at jeg bliver noget ensporet... Vildt dårlig veninde-stil der! Heldigvis er hun super sød og forstående overfor det og når hun fylder 30 år til næste år, så SKAL jeg bare være bedre forberedt, så jeg er allerede gået i tænkeboks... Men men men.... Det blev da til en fødselsdagsgave. Jeg plejer at have gang i symaskinen, men i år var overskuddet og idéerne til det ikke lige med mig, så efter at have leget med hama perler i forbindelse med Elias' fødselsdagspynt, tænkte jeg, at det kunne være ret fedt at lave noget fint pynt til hende ud af hama perler. Så jeg gik på jagt på Pinterest og i blogland og det kom der disse gaver ud af: 8 små forårsbebudere lige til at hænge på påskegrenene eller bare have hængende hele...

Et postbud sagde fortørnet en dag, at der da ikke var meget indikation på, hvem der boede i vores opgang og det havde han fuldstændig ret i... Det er endnu en af de opgaver, som bare er blevet skubbet fordi den rigtige idé ikke var kommet til mig omkring, hvordan sådan et skilt til opgangen skulle løses... Lige indtil en dag, hvor jeg så en masse fin inspiration på Pinterest om påskepynt, designerpynt m.v. lavet af hama-perler... Så måtte jeg fluks i gang for at skabe vores eget personlige dørskilt og resultatet er jeg faktisk MEGET godt tilfreds med. Så kan man da i hvert fald se, at vi bor her!