Er det ikke typisk! Lige som foråret rammer Danmark, så går jeg og min familie ned med en omgang influenza - ikke på skift, men på samme tid!
Sidste tirsdag var jeg så heldig, at jeg skulle til samtale i Hjørring (desværre var jeg ikke så heldig at få jobbet, men fik at vide, at der kommer andre stillinger deroppe inden længe) og jeg havde kørt på pumperne fordi Theresa og Elias fik virkelig høj feber begge to i weekenden. Vi var så begge hjemme med dem mandag og mens jeg var af sted tirsdag var Thomas alene med de små. Han tog så på arbejde, da jeg kom tilbage fra Hjørring, så da luften gik af ballonen tirsdag aften, var jeg ramt af feber og snot i lange baner.
Jeg måtte dog mande mig op og have Theresa hjemme onsdag for hun var stadig ikke frisk. Elias kom af sted i børnehave, men blev ringet hjem igen omkring middagstid, fordi han simpelthen bare var så træt. Jeg kunne ikke rigtig gå nogen steder pga. dårligdom, så Thomas måtte bruge sin frokostpause på at hente Elias og bringe ham hjem for så at tage på arbejde igen. Det var en vildt hård dag!
Torsdag gik Thomas også ned med høj feber og ingen af os havde kræfterne til at komme ud for at aflevere Elias, så han måtte endnu en gang blive hjemme til trods for, at han var ovre sin sygdom. Theresa skrantede stadig og ville kun hænge på mor. Det fortsatte fredag og endelig i lørdags var der bedring i sigte. Begge børn var super friske og vi voksne var så meget ovenpå, at vi da godt lige kunne mønstre en tur på legepladsen i det fine vejr, når vi så bare kunne tage en lur bagefter... Så vores weekend gik stille og roligt og helt uden de store udskejelser, så vi igen kunne være fit for fight mandag.
Begge børn kom af sted, men vi har stadig efterchokket af sygdom i kroppen alle mand. Jeg hoster som en der har kæderøget i 40 år og resten af familien kan ikke rigtig slippe snuen. Det var ikke lige det jeg forbandt med at komme ovenpå og hilse foråret velkommen!
Men nu er jeg lidt klar til at blogge igen og de af jer, som har fulgt med på IG, har også set, at jeg har luftet symaskinen i den forgangne uge... jeg håber, at jeg lige kan nå at køre en kjole igennem til mig selv også inden ugen er omme, men det her hosteri tager godt nok pusten fra mig på alle måder...
Hvad med jer? Har i været ofre for influenzaens forårshilsen???
Sidste tirsdag var jeg så heldig, at jeg skulle til samtale i Hjørring (desværre var jeg ikke så heldig at få jobbet, men fik at vide, at der kommer andre stillinger deroppe inden længe) og jeg havde kørt på pumperne fordi Theresa og Elias fik virkelig høj feber begge to i weekenden. Vi var så begge hjemme med dem mandag og mens jeg var af sted tirsdag var Thomas alene med de små. Han tog så på arbejde, da jeg kom tilbage fra Hjørring, så da luften gik af ballonen tirsdag aften, var jeg ramt af feber og snot i lange baner.
Jeg måtte dog mande mig op og have Theresa hjemme onsdag for hun var stadig ikke frisk. Elias kom af sted i børnehave, men blev ringet hjem igen omkring middagstid, fordi han simpelthen bare var så træt. Jeg kunne ikke rigtig gå nogen steder pga. dårligdom, så Thomas måtte bruge sin frokostpause på at hente Elias og bringe ham hjem for så at tage på arbejde igen. Det var en vildt hård dag!
Torsdag gik Thomas også ned med høj feber og ingen af os havde kræfterne til at komme ud for at aflevere Elias, så han måtte endnu en gang blive hjemme til trods for, at han var ovre sin sygdom. Theresa skrantede stadig og ville kun hænge på mor. Det fortsatte fredag og endelig i lørdags var der bedring i sigte. Begge børn var super friske og vi voksne var så meget ovenpå, at vi da godt lige kunne mønstre en tur på legepladsen i det fine vejr, når vi så bare kunne tage en lur bagefter... Så vores weekend gik stille og roligt og helt uden de store udskejelser, så vi igen kunne være fit for fight mandag.
Begge børn kom af sted, men vi har stadig efterchokket af sygdom i kroppen alle mand. Jeg hoster som en der har kæderøget i 40 år og resten af familien kan ikke rigtig slippe snuen. Det var ikke lige det jeg forbandt med at komme ovenpå og hilse foråret velkommen!
Men nu er jeg lidt klar til at blogge igen og de af jer, som har fulgt med på IG, har også set, at jeg har luftet symaskinen i den forgangne uge... jeg håber, at jeg lige kan nå at køre en kjole igennem til mig selv også inden ugen er omme, men det her hosteri tager godt nok pusten fra mig på alle måder...
Hvad med jer? Har i været ofre for influenzaens forårshilsen???
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...