onsdag den 11. marts 2015

En perlende fødselsdagsgave...

Uhh jeg har simpelthen været så dårlig til at få min venindes fødselsdagsgave færdig til tiden lige siden jeg har fået børn! Sagen er den at hun fylder år 8 dage efter Elias og når der er så meget run på i forhold til Elias' fødselsdag, så er det lidt som om at jeg bliver noget ensporet... Vildt dårlig veninde-stil der! Heldigvis er hun super sød og forstående overfor det og når hun fylder 30 år til næste år, så SKAL jeg bare være bedre forberedt, så jeg er allerede gået i tænkeboks...

Men men men.... Det blev da til en fødselsdagsgave. Jeg plejer at have gang i symaskinen, men i år var overskuddet og idéerne til det ikke lige med mig, så efter at have leget med hama perler i forbindelse med Elias' fødselsdagspynt, tænkte jeg, at det kunne være ret fedt at lave noget fint pynt til hende ud af hama perler.

Så jeg gik på jagt på Pinterest og i blogland og det kom der disse gaver ud af:


8 små forårsbebudere lige til at hænge på påskegrenene eller bare have hængende hele året rundt. Jeg er vild med dem og må selv have lavet mig en omgang!

Derudover blev det til 2 styk lyshuse stærkt inspireret af Kählers smukke Urbania Lyshuse. 



Kirken må jeg bare lave til mig selv også... Jeg pakkede hele herligheden ned sammen med en æske belgisk chokolade og sendte det af sted. Heldigvis blev hun glad for det hele og jeg glæder mig til at se dem pynte rigtig fint hjemme hos hende.

2 kommentarer:

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...