Gå videre til hovedindholdet

Re-fashion til børn - fra ventekjole til børnekjole...

Jeg har fået solgt ud af langt det meste af mit ventetøj, men noget jeg overhovedet ikke kunne komme af med uanset, hvor billigt jeg satte den på til, var denne kjole:


Altså jeg synes jo selv den er SÅ fin, men måske mønstret har skræmt de fleste væk??? Anyway jeg ville ikke bare give den væk, det synes jeg, den var alt for fin og velholdt til, så jeg begyndte at splitte den ad for at finde ud af hvor meget stof, der var i den.

Det var noget af en opgave fordi den har den der snoede cross-over effekt henover brystet. Men da jeg var færdig, havde jeg da nogle anseelige stykker stof og så gik jeg på hovedet i mine mønstre til børnetøj. Jeg fandt et onion-mønster frem, som jeg slet ikke havde fået prøvet af.

Tegne, tegne, tegne. Klippe, klippe, klippe og her et par måneder efter jeg begyndte, er jeg endt med dette resultat:


Et styk blomstret pigekjole i str. 86 - dog en ret stor str. 86. Så i må lige vente med at se den på, til bettefisen vokser til den... Jeg håber det kan blive til min fars 60 års fødselsdag i september, så skal jeg bare lige have syet et outfit til Elias også til samme lejlighed. Bunkerne af stof herhjemme er alt for store, så det skulle ikke blive noget problem at finde noget derimellem at gå i krig med...

Jeg har også lige klippet til en kjole til mig selv, så jeg kan få en ny en til min og min mands weekend get away om små 3 uger. Jeg glæder mig!

Kommentarer

  1. Ai hvor er den bare fin - jeg har samme tanke med en del af mit ventetøj. I stedet for at forsøge at sælge det, tror jeg det i stedet kan blive til noget nyt til tøserne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Karin :D Jamen det er så synd at lade noget så fint gå til spilde og så hellere få det brugt selv :)

      Slet
  2. Hvor er den kjole blevet fin!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ann :D Jeg er også selv godt tilfreds, så nu glæder jeg mig bare til at hun kan passe den :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet. Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv... Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel: Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til... Je