Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2016

Bryllupskage til et blomstrende efterårs bryllup...

Endelig blev jeg færdig med redigeringen af de næste kagebilleder, så jeg kan fortælle jer om endnu et kageeventyr... Allerede i starten af 2015 blev jeg kontaktet af en kollega til en tidligere studieveninde fra Uni, hvis bryllupskage jeg lavede i 2014. Parret havde været med til brylluppet den gang og havde allerede dengang bestemt sig for, at det var mig, der skulle stå for deres bryllupskage. Jeg var meget smigeret og gik som altid til tegnebrættet for at omsætte brudeparrets idéer til noget konkret... Prøvekagerne kom på bordet - endelig smag og udseende (farver) blev fastlagt og det blev til en bryllupskage på stativ med efterårsblomster i lækre efterårsfarver... Kagen bestod af mørke kagebunde med fyld af hindbærmousse og chokoladelakridsstykker. Den blev smurt op med IMBC og overtrukket med Satin Ice Fondant. Blomster og blade er lavet af gumpaste.

Jeg ønsker mig....

Det har Elias brugt rigtig meget tid på at tænke over lige siden juleaften var overstået. Det næste han kunne se frem mod var sin fødselsdag, og det betød endnu flere gaver! Elias er en dreng, der er RIGTIG glad for gaver (også for at give dem) og det er uanset størrelse og hvad det er. Så længe det bare er en gave til ham... Det har været ensbetydende med, at hver gang den kære dreng har set et eller andet nyt i en legetøjstest video på YouTube, så er det da lige røget oveni hatten på ønskesedlen. Vi har ikke været så gode til at få skrevet det hele ned, men nogle ting er blevet skåret ud i pap, så det ikke behøver at komme på en liste: Jeg ønsker mig: Pingvinspil, en rumraket, en lommelygte..... ....og en ko... Øhhmmm okay min dreng... hvor foreslår du så lige vi skal have den henne, på altanen???