De sidste par gange jeg har været en tur i genbrugsbutikker, har jeg været ret heldig og er kommet hjem med gode sager - både pudebetræk, hele sengesæt i velholdt stand, fine tørklæder og også et par enkelte bluser. Jeg vil gerne lige vise jer, hvad jeg har fået ud af de skønne fund. Det bedste fund var hands down det fine sengesæt her på billedet - der var endda to sæt og heldig for mig, for så kunne jeg lave hele to stykker tøj til mig selv ud af det: Dette blev til en nederdel og en bluse til mig selv: Blusen fik jeg inspiration til på instagram hos en gruppe af norske sy-piger - den blev ret så omfangsrig rent stofmæssigt og med kæmpe ærmer, så den er ikke helt så sommerlet, som jeg håbede på, men til de mere grå og lidt køligere sommerdage er den perfekt! Jeg har også fået brugt lidt flere af de rester, jeg havde tilbage fra det stribede dynebetræk i midten af billedet herunder: Det er blevet brugt til gaveposer: De er blevet pyntet med strygemærker fra Søstrene G...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...