Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten julegaver

Upcycling - julegaver og brug dine rester

Ja, jeg ved godt, at det kommer lidt på bagkant, men der gik lige et stykke tid, inden min bror og hans kæreste fik deres julegaver pga. Corona og jeg kunne jo ikke så godt afsløre gaven her inden de fik den. Så jeg har siddet på indlægget et stykke tid og så glemt ALT om det. Men nu skal det være... Jeg var meget tilfreds med resultatet og nu hvor min bror og hans kæreste stod til at skulle flytte på landet, måtte de jo have deres egen gårdnisse. Så hvordan kommer du fra en skovmandsskjorte købt på genbrug til en nisse? Det er ikke så svært - alt du skal bruge er en skjorte (denne blev købt i genbrug) et mønster eller fri fantasi, stof til fødder og næse, et skæg og så ris eller plastik granulat til at gøre nissen lidt tung... Nissen her er syet efter nissemønstret fra Stof og Stil (Selfmade) og er super nem at gå til. Det eneste jeg var ude og købe til at lave denne var den ternede skjorte (købt for 35 kr. i genbrugsen), som nissens krop og arme er lavet af. Nissen er fyldt med plast...

December doings

Hold nu fast jeg synes tiden går stærkt og alt brager derudaf med 180 km/t! Det er kun den 9. december og vi har allerede haft snestorm, så forhåbningen om en hvid jul (bare en lokal en af slagsen) lever stadig højt hos mig... Selv i dag sner det! Jeg ELSKER sne også selvom den giver store trafikale udfordringer og det kan være surt at skulle ud og rydde sne, men der er altså bare noget magisk over det... Jeg kan ikke være sur på snevejret... Nu bliver børnene jo så også sendt på tidlig juleferie fra på onsdag og mange af os skal arbejde hjemme allerede fra i morgen pga. Corona, så mon det kan hjælpe lidt på at farten sættes lidt ned, så vi andre dødelige kan følge med igen... Heldigvis er alle julegaver i hus, så det giver ikke stress... Med det sagt, så har vi dog også nået en hel masse både op til december og her i starten af måneden... Det holdt hårdt, men jeg blev færdig med 2x24 julegaveposer til børnenes nissekalender. I år har vi købt legosæt til dem, som vi har delt op i 24 de...