En sjælden gang imellem sker det, at jeg afviger fra min lchf levevis og nyder noget af det, som jeg har lagt bag mig. Det værende en hjemmebagt bolle eller som denne gang en tur på et fint te- og kaffehus i Aalborg, hvor jeg dristede mig til en rigtig english afternoon tea menu. Det er lidt som at træde ind i en tidslomme. Der er fint tapet på væggene, fine gamle møbler, antikke pyntegenstande og lavt til loftet som alt sammen er med til at skabe en skøn atmosfære. Der var travlt da vi ankom, så det tog lidt tid inden vi fik vores bestilling, men den var absolut værd at vente på! Menuen var rigtig fin med et godt udvalg og priserne meget overkommelige. Skulle jeg derind igen en anden gang, ville jeg nok vælge noget andet fra kortet, men det vi fik serveret var skønt omend en stor mundfuld! Lækre bløde sandwiches med flødeost og agurk (og karse! Det smagte fint, men det er vidst ikke så traditionelt), lun scone med flødeskum og lemon curd (j...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...