Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten privatøkonomi

Investering - hvordan går det?

Tja... hvordan går det... rimeligt sløjt! Jeg var fyr og flamme, da jeg oprettede mig hos Female Invest tidligere på året, men så gik luften rimeligt meget af ballonen, fordi vi stod over for nogle uforudsete udgifter og jeg ganske enkelt ikke havde tiden til at sætte mig ned og sætte mig ordentligt ind i tingene. Jeg har da nået at tage et par kurser, men jeg må også indrømme, at jeg blev noget træt af retorikken, der blev brugt gang på gang og for at være ærlig så følger jeg flere på Instagram, der kan meget af det samme uden at bruge den samme insisterende tilgang til kvinders berettigelse til investering. Ikke at jeg ikke er enig, for selvfølgelig skal kvinder kunne investere og tages alvorligt i det på lige fod med mænd og det kommer også til at ske med den tilgang den yngre generation har til det i dag. De gør det godt og baner vejen og åbner døre for rigtig mange kvinder - jeg tror bare, jeg har brug for en anden tilgang til det. Derfor har jeg også valgt at opsige mit abonnemen...

Privatøkonomien - forsigtig færd udi investering

Ét af mine økonomiske mål for 2023, er at jeg meget gerne vil lære mere om investering og begynde at investere og det har jeg taget et spædt skidt mod nu... Jeg er blevet prikket på skulderen af en kollega, som kunne sende mig et tilbud på et medlemsskab af Female Invest til halv pris og det kunne jeg ikke sige nej til... Så nu er jeg simpelthen medlem og skal til at lærer en hel masse om en helt ny verden! Altså ikke helt ny, for jeg kender jo godt lidt til investeringens verden, men kun fra et juridisk/virksomhedssynspunkt, da jeg tidligere har arbejdet i en investeringsvirksomhed, som var blevet til exitoperatør for et innovationsmiljø, da jeg startede. Grunden til at det bliver lige nu, at jeg valgte at melde mig ind, er ikke kun fordi min kollega, gav mig et lille skub, men også fordi jeg har været så heldig at modtage en bonus fra mit tidligere job, som har gjort det muligt, at gøre startbeløbet for en investering lidt større.  Så imens jeg gør mig klogere og undersøger vider...

Privatøkonomien - hvad betyder No Spend for mig?

På min Instagram havde jeg lovet at fortælle lidt nærmere om min tilgang til No Spend/Købestop. Der er mange forskellige måder at køre No Spend/Købestop på og jeg har min helt egen tilgang til det. I bund og grund er det jo dig selv, der sætter reglerne op for din No Spend måned. Der er ikke noget rigtigt eller forkert her og så længe det virker for dig og du kan få synliggjort eventuelle indkøbsmønstre og få sparet på de steder, du gerne vil stramme livremmen ind, så har du egentlig opnået det, som No Spend handler om. Nogle vil gerne forsøge at skære ned på indkøb af de ting, som man har i overflod derhjemme - fx hvis du har en hobby, som man er rigtig god til at købe ind til, men aldrig får brugt det, der er på lager eller du shopper meget tøj og gerne vil forsøge at få hånd i hanke med det, eller som nogen, der gerne vil forsøge at komme i gennem måneden med så få madindkøb som muligt for at bruge det, man har i forvejen. Det kan kombineres med mange andre tiltag fx minimalisme, hv...

Privatøkonomien - økonomiske mål for 2023

  Her tre måneder inde i det nye år, når jeg ser tilbage på de økonomiske mål, jeg satte for året, kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg måske har været for optimistisk i forhold til hvad vores nye økonomi kan bære. Vi er blevet noget ramt på varmeregningen her henover vinteren og det samme med el. Jeg tror lige vi skal lære at finde vores nye leje af forbrug i huset og så se om der er noget vi kan skrue på eller om det simpelthen er fordi vores "nye" hus er så piv utæt, at vi har fyret for fuglende hele vinteren. Jeg kunne stadig godt tænke mig at opbygge en god buffer til uforudsete udgifter og så småt begynde at spare op til udbetalingen på en ny bil, men det med opsparing til udbetalingen er nok mere en nice to have på nuværende tidspunkt end det er en need to have, da vores bil gik igennem syn i starten af februar med flying colours. Så er der de ekstra 10.000 til afvikling på gæld i banken og på studielånet. Jeg er færdig med at afbetale mit studielån i 2026, så o...

Privatøkonomien - juli opdatering og mere om vores opsparingsrejse

Der skete store ting hjemme hos os i maj og juni.  Først og fremmest så mistede vi vores dejlige kat, som ikke en gang nåede at blive 4 år gammel. Fejlbehandling og mange ture til dyrlægen kunne mærkes på økonomien og at vi så skulle miste ham efter alt det, har næsten ikke været til at bære. Vi har haft lyst til bare at styrte ud og købe en ny, men vi er blevet enige om at vente, fordi vi skal flytte! og så vil vi have to små killinger, når vi kommer dertil. Vi har kunne mærke i budgettet, at der ikke har været udgifter til kat, men vi er også begyndt at sætte til side, for to katte vil helt sikkert også kunne mærkes på budgettet... Dagen efter vi måtte tage afsked med katten, var vi ude og kigge på hus og jeg ved ikke om det var fordi vi havde følelserne uden på tøjet stadigvæk, men vi faldt pladask for huset og besluttede at lægge et bud og den 10. juni underskrev vi købskontrakten! Det var alt sammen virkelig overvældende og det er faktisk ikke helt gået op for mig endnu, at vi...

Privatøkonomien - en update på stort og småt

Så er det igen tid til at komme med en lille opdatering på privatøkonomien herhjemme. Både januar, februar og marts har været nogle vilde måneder at komme igennem. Vi har forsøgt at begrænse vores forbrug, men både dyrlæge regninger i forbindelse med en syg kat, reparation af bil og mange ture til tandlægen for både min mands og mit vedkommende, har virkelig rystet vores budget godt og grundigt. Vi havde dog lidt i vores Diverse/bil opsparing, så det kunne afbøde noget af udgifterne, men vi kan nu godt mærke, at der virkelig er lavvande. Vi havde ikke lige budgetteret med at der skulle bruges over 3000 kr. på kat, 2000 kr. på bil og 15.000 kr. på tandlæge! Heldigvis er vi medlem af Sygeforsikring Danmark, så vi håber på, at der kommer et klækkeligt tilskud tilbage... Vi kan også godt mærke, at vores dagligvarer er blevet dyre og det samme med priserne på take away. Derfor har vi forsøgt at holde os fra take away. Det er gået ret fornuftigt med gode madplaner og foodprep vaner. I vi...

Privatøkonomien og mål for 2022

Rigtig godt nytår!  Jeg tænkte lige, at det var tid til at få givet en lille opdatering på privatøkonomien og godt inspireret af alle de der budget-instagrammere, som jeg er begyndt at følge, så kommer her lidt nyt. Det er som om overskuddet til at holde skruen i vandet med at få tracket vores forbrug og holde styr på økonomien ikke rigtig har været der i slutningen af 2021. Det betyder dog ikke, at det ikke er gået fint, men forbruget er desværre stukket noget af i december måned.  Januar skal bruges på at få det økonomiske overblik igen og få styr på vores økonomiske mål for året. Vi tracker vores forbrug og forsøger at holde indkøbsturene på et minimum, så vi undgår flest muligt af de der impulskøb der ryger med, når man bare lige skal hente en liter mælk (eller 4 i vores tilfælde - vores mælkeforbrug er abnormt!) Da jeg lavede årets budget kunne jeg også se, at vi har nogle forskellige muligheder, hvor vi kan gøre en ekstra indsats og jeg ved godt, hvad jeg kunne tænke mig...

Efterårsstatus på købestop og privatøkonomien

Lige her inden vi rammer november og forberedelserne til jul begynder, vil jeg lige give en kort opdatering på hvordan det er gået siden sidst. Vi forsøgte at holde købestop i september måned efter bedste evne. Vi havde taget højde for nogle af de omkostninger, vi vidste, der ville komme, men derudover skulle der ikke bruges penge på noget. Jeg brugte som vanligt et tracker-skema hentet fra Jeanett på Budget's patreon side og når du bruger sådan et tracker-skema, så kan du også meget bombastisk set, hvor mange dage du rent faktisk så har brugt penge! Det blev til 22 forbrugsfri dage i september måned, hvilket jeg synes er ret godt klaret, hvis jeg selv skal sige det. Der er plads til forbedring, men jeg vil heller ikke gå og slå mig selv oven i hovedet over, at vi ikke nåede alle 30 dage! Jeg kunne egentlig godt tænke mig at tage endnu en omgang i november måned og så give plads til, at det er ok, at købe julegaver og evt. lidt julepynt.  Oktober måned har der været efterårsferie, ...

Privatøkonomien og september købestop...

Så er det vidst på tide, at jeg lige kommer med en lille opdatering på økonomien igen. Ovenpå ferie og fødselsdagsmåned og sygdom, har jeg slet ikke haft overskud til at tracke vores forbrug, men jeg ved, at det har været højt! Ikke meget mere end jeg havde budgetteret med i forhold til de planlagte fødselsdage og ferieforbrug, men alligevel har der været nogle spontan indkøb, så nu trækker vi lige i tøjlerne, strammer op og kommer tilbage på rette spor. Jeg har fået printet en ny tracker over vores billån, så jeg visuelt kan se, hvor langt vi er fra, at den er betalt ud og så er både husopsparingen og studielåns trackere blevet opdateret. Det går stødt fremad og det er super dejligt at se! Trackeren er fra The Budget Mom, som jeg følger på Instagram og modtager nyhedsbreve fra. Hun har nogle skønne freebies både gennem nyhedsbrevet og på sin hjemmeside. Vi har ikke tidligere haft fast overførsel til husopsparingen, men det har vi nu fået etableret og så har jeg overført lidt ekstra ti...

Privatøkonomien - hvad er status og hvad er der sket siden sidst?

Det er alt for længe siden, at jeg har fået givet en opdatering på, hvordan det står til med finanserne herhjemme. Jeg har i de sidste par måneder forsøgt at tracke vores forbrug og jeg har fået overblik over, hvad vi bruger på mad, husholdning, personlig pleje, kat og diverse. Det gik ikke så godt i maj måned med at fået hele skrevet ned, men udover udgifter til de gængse kategorier, havde vi i maj udgifter til fødselsdagsgaver, bryllupsdagsgaver og mors dags gaver.  Det gik bedre med at få skrevet det hele ned i juni måned og ohh my gosh, vi har brugt mange penge!!! Jeg er faktisk næsten helt flov ved at vise jer denne oversigt! Det skal lige siges, at jeg havde fødselsdag i juni, vi skulle have nye sommerdæk, min telefon stod af og så var der udgifter til fars dags gaver. Gaver, vedligehold af bilen, nyt indkøb af tøj, elektronik, m.v. ryger på vores "diverse" post, men vi sparer løbende op til både gaver og vedligehold af bil og vi havde en buffer til en ny te...

Forbrugsfri måned - hvordan gik det?

Tjaa... som i kan se på skemaet, så er der nogle huller. Jeg kan også nøjagtig huske, hvad det er jeg brugte penge på: blomster til krukkerne i for- og baghave, en bog (som blev forudbestilt i januar), perler, bånd til gaveposer, kunst og stof!  Jeg har lagt mærke til, at de fleste af de impulskøb, jeg foretager, bliver gjort samtidig med, at jeg alligevel er ude at handle dagligvarer. Så er det nemt lige at putte en lille blomst eller noget andet spottilbud i kurven og det fik mig til at tænke over, hvad jeg kunne gøre for at undgå det. Jeg begyndte simpelthen at farve dagens cirkel på skemaet, allerede inden jeg skulle ud og købe ind. På den måde, havde jeg jo faktisk allerede indgået en aftale med mig selv om, at der ikke skulle noget ekstra i kurven og så kunne jeg holde mig selv op på det. Samtidig gav det mig mulighed for at tænke over, om det jeg ville have købt virkelig også var noget, som jeg ikke kunne undvære. Jeg kunne også se, at de dage, hvor jeg havde glemt at farve ...