Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten hjemmelavet legetøj

Dukkeværelse - gør det selv...

 Meget kan man sige om YouTube, men det er altså også en uudtømmelig kilde til kreativ inspiration og jeg er blæst bagover af alle de kreative sjæle, der findes derude, som har lyst til at dele deres kreative evner med os andre. Jeg ser ikke så meget YouTube, men det gør mindstebarnet og hun finder konstant nye kreative ting, som hun gerne vil have, vi laver herhjemme. Det er lidt en udfordring, når man ikke altid ligger inde med de samme materialer, som bruges i videoen og så er det om at bruge fantasien og anvende det man har på bedst mulig måde. Men nu har jeg generelt et stort lager af materialer til kreativt brug og jeg er ret god til at gemme tomme æsker og lignende, så vi har næsten altid et eller andet liggende... Det fik vi også brug for, at Theresa så en video på YouTube med en DIY på et miniature soveværelse som kan bruges til dukker. Vi gik i gang en lørdag og det viste sig at være en ret stor mundfuld, så vi blev slet ikke færdig, fordi vi brugte lang tid på at finde ...

Hjemmelavet modellervoks

Jeg følger en skøn blog Den Kreative Sky , hvor blogger og kreativ sjæl Heidi Korsgaard slår sine folder. Hun kommer med super fine og nemme forslag til at være kreativ sammen med sine børn og jeg tager i mod med kyshånd. da mine børn elsker at være kreative og jeg nyder at være det sammen med dem. Da hun postede dette indlæg om hjemmelavet modellervoks tilbage i marts var jeg ikke sen til at få sat hjulene i gang og på en regnvejrsdag skulle det være... På med pilen palle og i gang - opskriften giver en stor portion og kan holde sig ca. 1 måned i en lufttæt beholder i køleskabet. Det var ren lykke herhjemme og det er slet ikke sidste gang det skal laves, for opskriften er så nem og lige til at gå til...

Babylift til dukkebarnet

Det er jo efterhånden ved at være et par måneder siden jeg satte mig for, at Theresa også skulle have lidt hjemmelavet til sin fødselsdag. Jeg havde fået at vide, at hun ville få en dukke i fødselsdagsgave af farmor og farfar og hun har en i forvejen, men den ligger i barnevognen, så nu manglede hun et sted til den nye dukke. I restekassen fandt jeg et patchwork stykke, jeg havde tilovers fra de sædebetræk, jeg lavede sidste år til min mors julegave. Det kunne passende udgøre inderstykket i en babylift. Jeg lavede liften i dukkestørrelse og efter en DIY på de der populære babynests. Jeg satte så bare hank på og vupti et styks babylift. Den er siden blevet brugt ret flittigt også til at transportere alt andet end dukkebarnet...