Agnethe - about a girl

Mens F for får kører lystigt derudaf på tv'et, hører jeg en lille barnestemme fra den anden ende af sofaen: "Moar...", "ja Elias?" "Skittle! - lilla Skittle!" Elias er syg på 3. dag. Han har ikke spist noget siden tirsdag aften, så selvfølgelig må han få en Skittle. Alt hvad han har fået indenbords har han indtil videre ikke kunne holde i sig men der er nu længere mellem opkast-turene. Jeg selv sidder her med begyndende maveonde... det var bestemt ikke lige sådan, jeg så weekenden skulle forløbe, for det er kun 14 dage siden vi blev fri for sidste omgang sygdom! Så mens jeg sidder her med ondt i maven og våger over størstebarnet vil jeg håbe for dig, at du får en bedre start på weekenden end mig...

Jeg har fået solgt ud af langt det meste af mit ventetøj, men noget jeg overhovedet ikke kunne komme af med uanset, hvor billigt jeg satte den på til, var denne kjole: Altså jeg synes jo selv den er SÅ fin, men måske mønstret har skræmt de fleste væk??? Anyway jeg ville ikke bare give den væk, det synes jeg, den var alt for fin og velholdt til, så jeg begyndte at splitte den ad for at finde ud af hvor meget stof, der var i den. Det var noget af en opgave fordi den har den der snoede cross-over effekt henover brystet. Men da jeg var færdig, havde jeg da nogle anseelige stykker stof og så gik jeg på hovedet i mine mønstre til børnetøj. Jeg fandt et onion-mønster frem, som jeg slet ikke havde fået prøvet af. Tegne, tegne, tegne. Klippe, klippe, klippe og her et par måneder efter jeg begyndte, er jeg endt med dette resultat: Et styk blomstret pigekjole i str. 86 - dog en ret stor str. 86. Så i må lige vente med at se den på, til bettefisen vokser til den... Jeg håber det kan

Er det ikke typisk! Lige som foråret rammer Danmark, så går jeg og min familie ned med en omgang influenza - ikke på skift, men på samme tid! Sidste tirsdag var jeg så heldig, at jeg skulle til samtale i Hjørring (desværre var jeg ikke så heldig at få jobbet, men fik at vide, at der kommer andre stillinger deroppe inden længe) og jeg havde kørt på pumperne fordi Theresa og Elias fik virkelig høj feber begge to i weekenden. Vi var så begge hjemme med dem mandag og mens jeg var af sted tirsdag var Thomas alene med de små. Han tog så på arbejde, da jeg kom tilbage fra Hjørring, så da luften gik af ballonen tirsdag aften, var jeg ramt af feber og snot i lange baner. Jeg måtte dog mande mig op og have Theresa hjemme onsdag for hun var stadig ikke frisk. Elias kom af sted i børnehave, men blev ringet hjem igen omkring middagstid, fordi han simpelthen bare var så træt. Jeg kunne ikke rigtig gå nogen steder pga. dårligdom, så Thomas måtte bruge sin frokostpause på at hente Elias og bringe

Mig og de evindelige bananer... Det er sådan, at når jeg selv er ude og handle, så køber jeg kun en lille pose bananer, så er der en til hver dag til Elias' madpakke og 3 til Theresa og mig i løbet af ugen. Jeg spiser ikke så mange bananer og husbonden gør slet ikke. Men når jeg sender min kære mand i byen for at købe ind, så kommer han altid hjem med mindst 10 bananer, fordi de er på tilbud. Logikken er jo klar, men hvis jeg ikke får dem brugt allesammen og de ender med at blive klamme at se på, så skal jeg til at være kreativ for at få dem brugt! Der findes SÅ mange forslag på, hvad man kan gøre med de her alt for modne bananer. Personligt bryder jeg mig ikke om overmodnet bananer i smoothies, men de kan fint ryge i bagværk, så ofte fryser jeg dem ned, hvis jeg ikke lige står og skal bage noget nu her. Ellers bliver det nogle gange til en lille snack i form af bananpandekager, som også kan bruges til morgenmad dagen efter til Theresa og mig. Hun er lige så madglad (læs ikke

Nårh, det er er skam bare lige noget jeg har bikset sammen.... Hvor tit har du ikke hørt den eller selv sagt det, når folk har spurgt dig om en lækker ret du har lavet eller serveret? Jeg er RIGTIG slem til at sige det og det er ikke fordi, jeg vil give nogen dårlig samvittighed over, at de ikke lige kan bikse sådan noget sammen eller for at være blæremås, men ofte ER det altså bare lige noget, jeg har bikset sammen! Tag nu den her ret: Den blev til en dag sidste på måneden, hvor alt hvad jeg havde at gøre godt med var rester fra køleskabet og tørvarelageret: pasta, lidt krydderi, en frankfurter, 1 dl madlavningspiske, ½ bakke champignoner og lidt friske cherrytomater. Jeg tænkte (som jeg altid gør) at fløde kan gøre alt endnu mere lækkert, så jeg stegte pølserne, kom champignonerne på alt imens pastaen kogede lystigt ved siden af. Jeg tilsatte madlavningsfløden til stegepanden, krydrede med lidt tørret timian og blandede til sidst den kogte, drænede pasta i. Cherrytomater i b

Uhh jeg har simpelthen været så dårlig til at få min venindes fødselsdagsgave færdig til tiden lige siden jeg har fået børn! Sagen er den at hun fylder år 8 dage efter Elias og når der er så meget run på i forhold til Elias' fødselsdag, så er det lidt som om at jeg bliver noget ensporet... Vildt dårlig veninde-stil der! Heldigvis er hun super sød og forstående overfor det og når hun fylder 30 år til næste år, så SKAL jeg bare være bedre forberedt, så jeg er allerede gået i tænkeboks... Men men men.... Det blev da til en fødselsdagsgave. Jeg plejer at have gang i symaskinen, men i år var overskuddet og idéerne til det ikke lige med mig, så efter at have leget med hama perler i forbindelse med Elias' fødselsdagspynt, tænkte jeg, at det kunne være ret fedt at lave noget fint pynt til hende ud af hama perler. Så jeg gik på jagt på Pinterest og i blogland og det kom der disse gaver ud af: 8 små forårsbebudere lige til at hænge på påskegrenene eller bare have hængende hele

Et postbud sagde fortørnet en dag, at der da ikke var meget indikation på, hvem der boede i vores opgang og det havde han fuldstændig ret i... Det er endnu en af de opgaver, som bare er blevet skubbet fordi den rigtige idé ikke var kommet til mig omkring, hvordan sådan et skilt til opgangen skulle løses... Lige indtil en dag, hvor jeg så en masse fin inspiration på Pinterest om påskepynt, designerpynt m.v. lavet af hama-perler... Så måtte jeg fluks i gang for at skabe vores eget personlige dørskilt og resultatet er jeg faktisk MEGET godt tilfreds med. Så kan man da i hvert fald se, at vi bor her!

Jeg fik lige lyst til at dele lidt af ugens hverdags-begivenheder med jer, her på sådan en .... søndag. Der er sket en del og noget der har fyldt meget er, at jeg har forsøgt at få noget mere struktur på min jobsøgning. Det er noget af en opgave, for sådan en overordnet strategi har jeg ikke rigtig haft, udover at jeg har planlagt at 1. dag skulle bruges på at kæmme jobsites for spændende opslag, 2. dag skulle der laves research på de udvalgte virksomheder og 3. dag udformes en målrettet ansøgning. Den fremgangsmåde har indtil videre været optimal for mig, men nu har jeg brug for, at der sker noget nyt, så jeg lægger hovedet i blød og søger ny inspiration til optimering af min jobsøgningsproces. Tirsdag var jeg så heldigt, at Camilla havde lyst til at gøre mig selskab på Karrieremessen i Gigantium. Det var en super hyggelig tur, der både indeholdt te, tøsesnak, fagsnak, jobsøgningssnak,  og lækker frokost. Det gjorde mig godt, at have Camilla ved min side, for at jeg havde en "

Jeg har syet en sweatshirt til mig selv... egentlig har jeg været i gang med den siden slut december, men fordi jeg har været sådan et klumrehoved hele vejen igennem processen har den irriteret og drillet mig helt vildt og det er kun en uge siden den blev færdig... Er jeg tilfreds? Nej ikke rigtig og jeg kan godt se, at jeg skal øve mig noget mere i at få tilpasset modellerne til mig selv... Altså sweatshirten er nok et klasse eksempel på, at man ikke skal sy når: der ikke er ordentligt lys til det... du er for træt til at kunne se, at du har klippet blonde til den forkerte side af trøjen og først har indset det, når skidtet er syet på trøjen! at du er alt for utålmodig og presset af andre ting, så syning af halsrib bliver noget møg! Men i skal da have lov til at se min nye sweatshirt - den er bagvendt fordi den også er blevet en smule for kort til min smag på den rigtige led og så synes jeg altså ikke det var så fedt, at blonden sad på ryggen, så det kun var dem bag mig, d

Kender i det der med, at der i en opskrift lige skal bruges 2,5 dl kærnemælk og så står resten af den liter, man er nødt til at købe, bare og griner af en i køleskabet til den bliver dårlig? Ihh hvor er det sket for mig et utal af gange. Færrest gange om sommeren, for der kan det altid bruges i koldskål, men her om vinteren synes jeg dælme, det er svært at få brugt den der ret så store rest. Det går mig på, fordi det er så stort et spild af gode råvarer og denne gang satte jeg mig for, at resten SKULLE bruges, hvis jeg købte en kærnemælk. Jeg skulle bruge kærnemælken i pandekagerne til Elias' fødselsdagsbrunch Opskriften har jeg fra Newyorkerbyhearts kogebog: 150g hvedemel 3 tsk. bagepulver 2 tsk. rørsukker ½ tsk. salt 4½ dl kærnemælk 2 æg 3 spsk. smør, smeltet lidt smør til bagning. Bland mel, bagepulver, sukker og salt sammen i en skål. Pisk mælk, kærnemælk, æg og det smeltede smør sammen i en anden skål. Hæld de tørre ingredienser i de våde, rør med lette tag,

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så er det nok ikke en lille prinsesse-pige jeg har fået mig... Hun er i hvert fald ikke ovenud begejstret for tyl eller hår-pynt, så er det sagt! Bare se her: 1,2,3 og vupti, så var den irriterende tyl-ting kringet af og så kunne verden igen fortsætte som før tossede mor proppede hende i den! Klokkeblomst var inspirationen, men jeg ville ikke give Theresa en decideret kjole på (læs: gad ikke sy den) og det skulle være noget der var nemt at komme ind og ud af og som kunne fungere som almindeligt tøj efter fastelavn var overstået... Så det blev til en lille skovfe med vinger og hele pivtøjet og som i kan se ovenfor, så blev det til en body med piping ved ærmerne og kraven er af filt. Hovedpynt blev det også til, men igen - det er altså ikke et hit endnu! Og det blik vi fik, da vi havde fået hende udstyret ovre i legestuen med alt tilbehør var bare SÅ sigende... SERIOUSLY??? 10 minutter efter vi var gået fik vi et bil

Igen i år kastede jeg mig ud i hjemmelavede kostumer (eller næsten hjemmelavet for Elias' vedkommende) og denne gang 2 stk. Endelig var Theresa blevet gammel nok til at få noget ud af fastelavn og lad mig bare sige, jeg tror bestemt ikke jeg har fået mig en tyl-prinsesse! Mere om det i næste indlæg... Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så har Elias kastet sin kærlighed på de kære Minions fra Grusomme mig (og de er da også vildt søde!) så det gav næsten sig selv, at selvfølgelig skulle han da være sådan en og det er heller ikke det sværeste kostume at sammensætte - troede jeg! Jeg fik fat i smækbukserne gennem DBA til kun 25 kr. so far, so good... Er du klar over hvor svært det er at opdrive en gul trøje til en dreng i str. 104 år, altså uden at skulle give en formue for den??? Det blev jeg ret hurtig klar over! Jeg havde fået fat i en på Trendsales, men den var så den helt forkerte gule farve! I stof 2000 med mig og hjem til symaskinen i et ruf! Godt jeg har et lækkert blu