Jeg var ikke særlig god til at læse som barn... Jo, jeg læste da fint nok i skolen, men det der med at læse i min fritid, har ikke rigtig sagt mig så meget. Jeg har altid ELSKET at gå på biblioteket og låne bøger lige siden, jeg kan huske og jeg kan også huske nogle børnebøger, som vi fik læst højt i dagplejen og børnehaven. Men min kærlighed for historier har mest af alt manifesteret sig i lydbøger. Når jeg har lånt læsebøger på skolebiblioteket og kommunebiblioteket, har det været de letlæselige af slagsen og den dag i dag, skal det være i den lette genre, for at jeg giver mig i kast med en rigtig bog. Det vil jeg helst ikke give videre til mine egne børn. Jeg vil rigtig gerne, at de finder den kærlighed for at læse, som deres farmor og farfar har og oldemor havde. Jeg tror det kommer til dem, hvis man er god til at læse høj for dem og fastholder det en tid efter, de har lært at læse. Den situation, vi befinder os i nu, har givet god anledning til at få læst noget mere sammen...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...